Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 15/3 2022 klokken 12:03
Når Formel 1 sæsonen 2022 skydes i gang, bliver det igen i år i ørkenstaten Bahrain, men denne gang er det ikke som en afløser for Australien, der har fået en senere dato.
Vejret i Bahrain er normalt meget varmt, men i år, ser det ud til at det ikke bliver helt så varmt, i hvert fald ikke om fredagen.
Fredag Dagen hvor vi skal se alle 20 biler på banen sammen, for første gang, ser ud til at blive ret udfordrende rent vejrmæssigt.
Ingen varsel om nedbør, men derimod kraftig vind, med vindstød på helt op til 15 m/s.
Samtidig bliver det ikke vildt varmt, med varslede temperaturer på blot 24 grader.
Lørdag Her er der en lille bedring på vej. Temperaturen skulle stige til 26 grader, mens vinden, der fortsat er varslet meget kraftig, skulle falde til vindstød på 13 m/s.
Søndag 2022 sæsonens første løbsdag, ser ud til at blive varm, med temperaturer på omkring 29 grader. Vinden tiltager en anelse og ender oppe på 14 m/s.
Så alt i alt, kan årets første løbsweekend ende med at blive meget udfordrende, med den kraftige vind, der vil kaste bilerne lidt rundt og sprede sand ind på banen.