Alonso opereret

Fernando Alonso har været på operationsbordet, som en senfølge af hans voldsomme cykeluheld sidste år, mens han trænede til sit come back til Formel 1.

Østrigs Grand Prix 2021 . Copyright Alpine F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 17/1 2022 klokken 09:01

Som en del af forberedelserne op til sit come back til Formel 1, brugte Fernando Alonso en del tid på racercyklen, sidste år.

Det viste sig nær fatalt, da han blev kørt ned under en af sine ture, hvilket dog, heldigvis "kun" endte med en brækket kæbe, med et kompliceret brud, der krævede at der blev indsat nogle titanium-plader.

I nogle tilfælde vil man på et senere tidspunkt, fjerne disse plader igen, hvilket er det Alonso, her et årstid efter uheldet, har fået gjort.

Operationen gik godt, hvilket betyder at spanieren nu er ved at komme sig, så han kan være helt klar til de første test, der bliver afviklet i Barcelona om en måned.

"Jeg gennemgik en operation i sidste uge, som jeg er ved at komme mig over," udtalte Alonso til Spanske AS.

"Vi ser herefter frem til en god vintertest, som vi har et rigtigt godt program for," tilføjede han.

"Vi har en stor tiltro til, at vi kommer til Barcelona med en konkurrencedygtig bil, som vi glæder os meget til at arbejde videre med, " sluttede han.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Aston Martin udpeger ny holdchef Prost forlader Alpine »