Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/3 2024 klokken 11:03
Mens RB-ledelsen har været stærkt kritiske overfor Kevin Magnussens kørsel i Saudi Arabien, er Williams kører Alexander Albon mere afklaret.
"Da vi rammer sammen, er jeg sikker på, at det ikke er overlagt," kom det fra Albon efter løbet.
"Jeg har aldrig brudt mig om det sving, der ligesom kommer ud mod en, hvorfor man let kan klemme den, der er på ydersiden, som Kevin gjorde med mig," kom det ærligt fra Albon.
"Men jeg er ikke tilhænger af, at han fik lov til at blive foran, primært Tsunoda, efter han overhalede ham udenfor banen," tilføjede han.
Albon er enig med de fleste, inklusiv Magnussens egen teamchef, at det ikke er godt nok at give en tidsstraf, men at en kører, der overhaler udenfor banen, skal give pladsen tilbage.
"Magnussen formåede at køre en utrolig stærk defensiv kørsel, der gjorde det muligt for hans holdkammerat at få point, hvilket han skal roses for," kom det yderligere fra Albon, der samtidig understreger, at han dog ikke håber, at det er en tendens, der vil danne præcedens.