2x Schumacher sure på Mazepin

På papiret så resultatet nogenlunde ud for russiske Nikita Mazepin: En 14. plads foran Hamilton og Latifi lyder lovende, men på sidste omgang blev han overhalet af Mick Schumacher – som bagefter var rasende på russeren.

Aserbajdsjans Grand Prix 2021 . Copyright Haas F1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 8/6 2021 klokken 08:06

Mick Schumacher var rasende på sin russiske teamkammerat, selv om han nåede at få overhalet ham på sidste omgang.

På langsiden trak Mazepin pludseligt mod højre, selv om Schumacher var i gang med at overhale Mazepin. Episoden kan ses her.

Selv om der ikke er lyd på videoklippet, så siger Schumacher til sin ingeniør Gary Cannon: “Hvad f*** var det? Helt ærligt! Er han ude på at slå os ihjel? Wow”. Gary Cannon svarer: “Det er forstået, vi har bemærket det. Alle er klar over det.”

Aserbajdsjans Grand Prix 2021. Mick Schumacher på Baku banenAserbajdsjans Grand Prix 2021. Mick Schumacher på Baku banen
Copyright Haas F1


Mick Schumachers onkel, Ralf Schumacher, mener i henhold til den russiske udgave af motorsport.com, at Mazepin burde spærres for et løb for hans kørsel, da det var decideret farligt for begge kørere.

Mazepin udtaler sig – som sædvanlig - ikke i store vendinger om hans egne præstationer, men bortforklarer hændelsen med, at han ikke gad at blive overhalet på sidste omgang.

Haas-chefen Günther Steiner udtaler til gengæld, at der ikke er de store problemer: “Selvfølgelig var der en hændelse på langsiden, men det har vi fået talt om og fået renset luften. Det var en misforståelse, og nu må vi komme videre.”

Mazepin og Jesper Carlsen i Haas' garageMazepin og Jesper Carlsen i Haas' garage
Copyright Haas F1


Schumacher er dog ikke den eneste, som har haft problemer med Mazepin denne sæson: Under kvalifikationen på Imola blokerede Mazepin for Antonio Giovinazzi, så han ikke havde mulighed for at sætte en hurtig tid.

Sergio Perez kaldte Mazepin en „kæmpe idiot“, da russeren var i vejen for mexicaneren, da han skulle overhale russeren med en omgang i Portugal.

Nicolas Latifi i Williams blev også blokeret af russeren under kvalifikationen til Spaniens grandprix. Latifi bruger efterfølgende flere ord af typen „idiot“.

Estban Ocon udtalte for nyligt til Canal Plus, at han altid passede 200 % ekstra på, når Mazepin var i nærheden, og sagde direkte: ”Om jeg er bange for ham [Mazepin]? Ja, ja!“

Men så længe Günther Steiner og Haas-teamet har brug for de russiske rubler til at få tingene til at køre rundt, skal vi nok ikke forvente, at Mazepin erstattes af en anden mindre kontroversiel kører.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« BMF1's Power Rating: Azerbajdsjans GP Honda endnu stærkere i Frankrig »