Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/6 2021 klokken 08:06
Noget af det som Mercedes havde meget stor glæde af i 2020, var deres DAS system, hvor de kunne give fordækkene ekstra varme, ved at rykke rettet frem og tilbage.
I 2020, påstod begge Mercedes kører, at det ikke var af så stor betydning for dem, som folk gjorde det til, men løbet i Baku viste noget helt andet.
Især Valteri Bottas, havde store problemer med at få varmen i fordækkene, hvorfor han konstant manglede greb over forhjulene og derfor ikke kunne tage svingene så hurtigt, som de fleste andre, hvilket satte ham under konstant pres.
Bottas indrømmede også efter løbet, at denne weekend var en af dem der bare skal i glemmebogen.
"Vi har behov for at lærer af dette løb, men også hurtigt at glemme det," kom det fra Bottas efter løbet.
"Vi har behov for at finde løsninger, og det kan kun gå for langsomt," sluttede han.
Der er ingen tvivl om, at Bottas er under enormt pres og at han skal finde noget helt ekstraordinært frem, hvis han vil gøre sig forhåbninger om, at få endnu en sæson med Mercedes, hvilket alt tyder på, at han ikke vil få, som det er nu.