2026-reglementet i problemer

Efter planen, så vil Formel 1 indføre nyt reglement om tre år. Motorreglementet er allerede fastlagt, og selve reglementet er ved at blive formet.

Miamis GP . Copyright Ferrari Media

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 2/7 2023 klokken 16:07

Formel 1 gennemgår en større forvandling efter nogle år, og i 2026 er det næste gang, F1 ryster posen.

I 2026 kommer der et nyt motorreglement, hvor den elektriske del får en endnu større betydning, forbrændingsmotoren skal køre på grønnere brændstof og bilerne får en overhaling.

Motorreglementet er allerede underskrevet og klar, hvilket har lokket flere nye spillere ind i sporten.

El-motoren får en større andel samspillet mellem motor og el-motor, samtidig med at el-motoren får meget mere power.

Det vækker dog bekymring fra bl.a. Christian Horner, det nævner han på pressemødet i Østrig.

Horner er bekymret for, at power-fordelingen mellem el-motor og forbrændingsmotor er for lige, for de bliver halvt af hvert i 2026.

Udfordring ved dette, ifølge Christian Horner er, at de kan risikere, at el-motoren løber tør for strøm ned af langsiden, og forbrændingsmotoren så skal trække hele læsset. Det kan hurtigt blive noget rod, da kørerne så mister halvdelen af trækkraften.

Derfor skal de geare ned og køre meget langsommere. Dermed kan F1 risikere, at kørerne ikke giver gas, for at spare på energien.

Formel 1 planlægger også, at reglementet for aerodynamik tilpasses med aktiv aero f.eks. for at kompensere for poweren fra batteriet.

Christian Horner er dog bange for, at reglementet vil skabe noget der minder om frankenstein-biler.

Horner er også bange for, at bilerne bliver 30 kg tungere, ikke mindst fra det større batteri.

En af løsningerne som Horner kommer med, det er at mindske ratioen mellem effekt fra batteri og motor. Det vil være bedre med 55/45 eller 60/40, så bilerne ikke er for afhængige af batteriet.

Det gør dog ondt i maven på de motorproducenter, som gerne vil have en grønnere profil.

Det bliver interessant, om reglementet skal laves på en anden måde.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Red Bull Ring forlænger Østrigs GP: Sejr til Verstappen »