Max Verstappen skulle have startet på pole position, men fik en straf for at have blokeret for George Russell under kvalifikationen, samt at have kørt for langsomt. Dermed var hollænderen sat tilbage til P2, bag Russell. Det fik Verstappen dog hurtigt rettet op på - da starten gik, fik han dækket effektivt af for Russell, som så måtte se sig overhalet af både Max Verstappen og Lando Norris.
Qatars Grand Prix 2024. Sejr til Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool
I starten kom Lewis Hamilton til at tyvstarte og fik hurtigt en 5s straf for den forseelse.
Tabt sidespejl skabte kaos
På omgang 30 tabte Alex Albon sit højre sidespejl midt på start-mål langsiden. Spejlet fløj umiddelbart væk fra det hurtige spor. Kørerne blev advaret med gult flag, men alligevel ramte Bottas det kort efter, hvilket spredte en lang række meget skarpe kulfiber-dele.
Hård straf til Norris
Da der var gult flag på start-mål langsiden, lå Norris og jagtede Verstappen som lå forrest. Verstappen lettede foden fra speederen som reglerne for gult flag dikterer. Dette glemte Norris tilsyneladende og Verstappen meldte også hurtigt tilbage over radioen at Norris havde indhentet ham på langsiden, hvilket tydede på at britten ikke havde sænket farten.
Dette var løbets stewards enige i, og Norris fik en hård straf på 10 sekunders stop-and-go, hvilket er en samlet tidsstraf på knap 35 sekunder. Dermed var Norris ude af kampen om sejren og han sluttede til sidst på tiendepladsen. Efter løbet undskyldte Norris til McLaren-teamet og sagde at han havde svigtet teamet.
Zhou lettet
Zhou sluttede løbet på ottendepladsen, og fik sæsonens første point til Kick Sauber teamet. Kineseren kaldte resultatet for en "Kæmpe lettelse".
Kevin Magnussen fik også point hjem med en niendeplads, men lå til et bedre resultat da safety car blev sendt ud. Dette ødelagde løbet for danskeren, som nu kan se frem til Abu Dhabis Grand Prix om en uge, med kun 5 point op til Alpine Racing i konstruktørernes mesterskab, for Haas-teamet.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)