Japans GP: 1. frie træning. Rosberg hurtigst

Det er under en uge siden at vi forlod Malaysia, hvor Red Bull med Daniel Ricciardo, lidt overraskende vandt. Nu gælder det så Japans Grand Prix. Kan Red Bull gøre det igen, eller bliver det endnu en Mercedes weekend. Det fik vi første antydning af her.

Billeder fra USA 2015 . Copyright Mercedes AMG

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/10 2016 klokken 04:10

Kevin Magnussen satte Jolyon Palmer godt og grundigt på plads under kvalifikationen i Malaysia, men det var Palmer der endte med at score sit første og holdets 8. point, da løbet var slut.
Det er helt sikkert noget, som Magnussen vil gøre alt hvad han kan, for at sikre det ikke gentager sig på Suzuka og hvis man kan bruge denne træning til noget, så viste Kevin med stor tydelighed, hvem der er hurtigste mand på holdet.

Suzuka er en af de klassiske baner, der udfordre kørerne og bilerne på en måde, som kan være en ulempe for den vanskelige Renault racer, men med lidt held, vil de også i denne weekend være i stand til at komme videre til Q2.

Morgenens første træning, var meget aktiv fra første sekund, hvilket er med til at understrege, at Suzuka ikke er den nemmeste nød at knække.

Første mand til at sætte en timet tid, var Sergio Perez fra Force India holdet. Perez der blev bekræftet som Force India kører for 2017 også, i den forgangene uge, ligner igen en mand, der vil vise sig positivt frem og som igen vil være en kandidat til at komme med i Q3.

Første mand, der med al tydelig viste, at Suzuka ikke er en nem bane at takle, var den erfarne Fernando Alonso i McLaren, der en halv time inde i træningen, spandt af og satte bagenden i barrieren. Et stunt han slap utroligt heldigt fra og kunne kører raceren tilbage til garagen efterfølgende, hvor mekanikerne så kunne komme i gang med at arbejde på den.

Som ventet gik der ikke længe, inden vi så Mercedes i front. Men fronten forblev ikke på Merceds’ dæk under hele træningen. Red Bull og Ferrari ville også være med, men hen mod slutningen, var det igen Mercedes der satte dagsordenen.

Men Rosberg meldte tilbage til pitten, at alt ikke var som det skulle være. Motoren satte lidt ud, hvilket ikke er det en kører ønsker at opleve, når der skal gives fuld gas mod slutningen af en træning. Rosberg havde dog forinden sat dagens hurtigste tid, en tid som ikke senere blev udfordret.

Renault så vi ikke så meget til, gennem træningen og det var der en god grund til, da Palmer sluttede bagerst i feltet, mens Magnussen måtte se sig henvist til en placering som nummer 19, med en tid der var næste 1,2 sekund hurtigere end Palmers bedste.

Om der er decideret problemer med Renault raceren eller om de bare ikke var bedre, var der ingen meldinger om.




Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Nico Rosberg Mercedes AMG
P
1:32.431 + 0.000 24
2. Lewis Hamilton Mercedes AMG
P
1:32.646 + 0.215 21
3. Sebastian Vettel Ferrari
P
1:33.525 + 1.094 19
4. Kimi Räikkönen Ferrari
P
1:33.817 + 1.386 17
5. Daniel Ricciardo Red Bull Racing
P
1:34.112 + 1.681 23
6. Max Verstappen Red Bull Racing
P
1:34.379 + 1.948 26
9. Fernando Alonso McLaren
P
1:35.003 + 2.572 10
10. Valtteri Bottas Williams
P
1:35.381 + 2.950 31
13. Jenson Button McLaren
P
1:35.677 + 3.246 24
14. Romain Grosjean Haas F1 Team
P
1:35.688 + 3.257 17
16. Felipe Massa Williams
P
1:36.169 + 3.738 23
17. Esteban Guiterrez Haas F1 Team
P
1:36.219 + 3.788 21
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« JB skal kigge på teamet Ricciardo: Usikkerhed kan få os tættere på »