Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 30/11 2024 klokken 23:11
Det så ellers godt ud for den nykårede verdensmester, Max Verstappen, da han med det yderste af neglene tog sin første pole position siden Østrigs Grand Prix og derfor stod til at starte foran George Russell i Mercedes til morgendagens Formel 1-grandprix i på Lusail-banen i Qatar.
Efter kvalifikationen blev begge kørere imidlertid kaldt ind til løbets stewards på grund af en hændelse under kvalifikationen, hvor Verstappen kørte meget langsomt i svingkombinationen 12-13-14, fordi han var på en såkaldt "cool down"-omgang.
Red Bull-kørerens langsomme kørsel ødelagde omgangen for den bagved kommende George Russell, der måtte foretage en undvigemanøvre, som resulterede i kontakt med fanggruset i sving 13.
Stewards dom er netop blevet offentliggjort, og Verstappen straffes for "unødvendig langsom kørsel" og skal rykke en plads ned på startgridden søndag, hvorefter Russell nu skal starte forrest.
Nedenstående startgrid er uofficiel, og man skal bytte positioner på Russell og Verstappen:
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)