Belgiens GP: Kvalifikationen live. Pole til Rosberg

Hop ind i skyggen, smid stængerne op og følg kvalifikationen lige her.

Nico Rosberg . Copyright Mercedes AMG GP

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 27/8 2016 klokken 13:08

Det er ved at være kvalifikations tid nede på Spa og det kan godt gå hen og blive ret spændende. Det har vi godt nok sagt tidligere i denne sæson, men denne her gang er der flere ting som tyder på en overraskelse. Det var nemlig sådan at de to sølvpile havde lidt problemer i nogle af sektorerne under den tredje frie træning og kigger man over hele weekenden, har Mercedes faktisk kun vundet en enkelt træning. Derfor kan de sagtens være rigtig hurtige under kvalifikationen, men set ud fra det vi ved lige nu, kan det godt blive rigtig spændende. Så velkommen til kvalifikationen live.

Sket inden kvalifikationen.

Lewis Hamilton har skiftet motor tre gange, så han er oppe på en samlet straf på 55 placeringer. Det betyder at briten skal starte sidst, lige meget hvad der sker under kvalifikationen.

Fernando Alonso har fået skiftet en masse motordele, så han har fået 35 strafplaceringer.

Marcus Ericsson har fået 10 strafplaceringer for at skifte turbolader.

Esteban Gutierrez har fået fem strafplaceringer, fordi han kørte for langsomt på et farligt sted, så Pascal Wehrlein var lige ved at ramme ham. Tyskeren kunne nemlig ikke se mexicaneren.

Q1

Så er Q1 sat i gang, men der er ikke meget aktivitet på banen. Der var en Manor og de to Haas-racere som ville ud på banen til at starte med.

Det er Esteban Ocon, som er den Manor-kører som er på banen.

Marcus Ericsson er også netop kommet på banen, men der er ikke rigtig nogen af de store kanoner på banen.

Romain Grosjean er den første kører som køre ud på en flyvende omgang.

Så er Lewis Hamilton kørt ud på banen, sammen med Nico Rosberg.

Så kom de to Haas-kørere over stegen og det blev Esteban Gutierrez, som satte den hurtigste tid. Mexicaneren har sat en tid der hedder 1:49.291, mens Romain Grosjeans tid hedder 1:49.519.

Kevin Magnussen og Jolyon Palmer er også kommet ud på banen nu.

Marcus Ericsson blev den tredje kører til at sætte en tid, men han fik kun sat en tredje bedste tid.

Så kom Felipe Nasr lige og sneg sig ind mellem de to Haas-racere.

Pascal Wehrlein med ny hurtigste tid, en tid som hedder 1:48.968.

Den tid blev så hurtigt slået af Nico Rosberg, som netop har sat en 1:48.019 tid.

Felipe Nasr har fået slettet sin tid, fordi han var uden for banen.

Det samme gælder Kevin Magnussen, som er på vej rundt til sin første tid nu.

Kimi Räikkönen med ny hurtigste tid, en tid der hedder 1:47.912.

Den tid blev hurtigt slået af Sebastian Vettel som var 0.110 sekund hurtigere end sin teamkammerat.

Kevin Magnussen kom ind i sjette bedste tid, men tiden blev rigtig nok slettet, fordi han havde været uden for banen.

Så er der ro på, mens de gør klar til deres sidste forsøg.

Eller helt stille var der ikke, fordi Daniel Ricciardo er netop kørt ud på sin første flyvende omgang.

Ricciardo, Magnussen, Nasr og Alonso har ikke fået sat en tid endnu.

Fernando Alonso får heller ikke sat en tid, fordi han er netop blevet skubbet ud bag barrieren et sted ude på banen, så flere problemer for spanieren.

Daniel Ricciardo har netop sat syvende bedste tid. Det betyder at det lige nu er Marcus Ericsson, Esteban Ocon, Lewis Hamilton, samt dem som ikke har sat en tid, som ligger til at ryge ud efter Q1.

Nu kommer Kevin Magnussen og Jolyon Palmer ud af pitten, sammen med de andre i den ende. Så bliver det spændende at se, hvem som kommer videre.

Lewis Hamilton er hoppet ud af bilen, så han bliver elimineret sammen med Fernando Alonso i hvert fald.

Så er Palmer kørt ud på sin sidste flyvende omgang og han har Kevin lige bag sig.

Kommer Kevin ind i top 16 er det Daniil Kvyat som ligger til at ryge ud.

Magnussen og Palmer er helt lige på tiderne lige nu.

Palmer kommer i mål som nummer 11, men den placering snuppede Kevin fra ham.

Felipe Massa når lige at sætte hurtigste tid til sidst, så det skete noget i slutningen.

Det var slut på Q1 og følgende kørere er ude.

Felipe Nasr.
Esteban Ocon.
Daniil Kvyat.
Marcus Ericsson.
Lewis Hamilton.
Fernando Alonso.

Felipe Massa
Copyright Williams F1


Det var slut på Q1, vi er tilbage med Q2 om få minutter.

Q2

Så er Q2 sat i gang og de første på banen er Nico Rosberg og Pascal Wehrlein.

Nu kommer flere og flere kørere på banen her i blandt Kevin Magnussen, Nico Hülkenberg og Sergio Perez.

Pascal Wehrlein er kommet tilbage til pitten, han klagede over et dæk som sad løst, så det var da godt der ikke skete noget mere.

Kimi Räikkönen er netop kørt ud på banen.

Nico Rosberg er på sin første flyver og han er på soft dækket.

Rosberg med ny hurtigste tid, en tid som hedder 1:46.999, hvilket er weekendens hurtigste tid.

Tyskeren har dog haft alle fire dæk uden for banen, så tiden bliver muligvis slettet.

Jenson Button med ny næst bedste tid, men han er langt efter Rosberg.

Kevin med ny femte bedste tid, men han er foran Palmer.

Kimi Räikkönen har netop sat fjerde bedste tid, han er efter Nico Rosberg og de to Force India-racere.

Max Verstappen nu med ny næst bedst tid, han er 0.164 sekund efter Rosberg, men hollænderen kørte på super soft dækket, mens tyskerens tid blev sat på soft dækket.

Med fem minutter igen mangler Carlos Sainz, Pascal Wehrlein, Valtteri Bottas og Felipe Massa at sætte en tid.

Så er Valtteri Bottas netop kørt ud på sin første flyvende omgang.

Inden det går løs med de sidste flyvende omgange, ligger Kevin Magnussen i øvrigt nummer 10.

Bottas med ny sjette bedste tid, men han blev hurtigt slået af Felipe Massa. Deres tider er sat på super soft dækket, så de kan måske godt komme i problemer.

Red Bull satser og holder Daniel Ricciardo inde. Australieren er nummer ni, så to der sætter en kanon tid, så er det slut.

Magnussen er lige pt. nummer 12, men Wehrlein og Sainz har ikke sat nogen tider endnu.

Button ligger til at hoppe i top 10, sammen med nogle af de andre. Det kan blive skidt for Ricciardo det her.

Button klarede det lige præcis ikke, i hvert fald ikke at slå Ricciardo.

Magnussen er lige pt. sidst af dem som har sat en tid, men han er på vej rundt.

Magnussen hopper op på 13 pladsen foran Palmer, men efter Grosjean.

Dermed er Q2 slut og følgende kørere er ude.

Romain Grosjean.
Kevin Magnussen.
Esteban Gutierrez.
Jolyon Palmer.
Carlos Sainz.
Pascal Wehrlein.

Kevin Magnussen
Copyright Renault Sport


Vi er tilbage med Q3 om et par minutter.

Q3

Så er Q3 sat i gang og det er Valtteri Bottas, Daniel Ricciardo og de to Force India-racere som er først på banen.

Så er hele banden på banen, lige bortset fra Felipe Massa og Jenson Button.

Så er Valtteri Bottas gået i gang med sin første flyvende omgang.

Perez er også i gang nu og flere kørere følger efter dem.

Bottas med første tid, den hedder 1:47.612.

Sergio Perez med ny hurtigste tid.

Max Verstappen med ny hurtigste tid, men den blev så slået lige efter af Nico Rosberg.

Tyskerens tid hedder 1:46.744 og den tid er 0.149 sekund hurtigere end Max Verstappens tid.

Sebastian Vettel har lige pt. tredje hurtigste tid, men han er mere end 0.500 sekund efter de to andre.

Så er mange af de andre i pit, mens Felipe Massa er kørt ud. Massa og Jenson Button har fortsat ikke sat en tid endnu.

Så er Felipe Massa gået i gang med sin flyvende omgang, men han låser bremserne på vej ind i første sving.

Felipe Massa sætter en øjeblikelig ottende bedste tid og han kan ikke nå flere forsøg.

Nu går resten af banden i gang med deres sidste forsøg, så bliver det spændende at se, hvordan det ender.

Daniel Ricciardo ser ikke ud til, at han kan true Rosberg, men nu må vi se.

Ricciardo hopper op på tredjepladsen, mens Button kommer ind lige før Massa.

Nico Rosberg forbedre sig ikke, så det er Kimi Räikkönen som skal drille tyskeren hvis det er.

Finnen slutter som nummer tre, så han slår endnu en gang Sebastian Vettel.

Nico Rosberg napper pole position og dermed er hans udgangspunkt for løbet i morgen rigtig godt.

Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG


Vi har følgende resultat af kvalifikationen.

1: Nico Rosberg.
2: Max Verstappen.
3: Kimi Räikkönen.
4: Sebastian Vettel.
5: Daniel Ricciardo.
6: Sergio Perez.
7: Nico Hülkenberg.
8: Valtteri Bottas.
9: Jenson Button.
10: Felipe Massa.
11: Romain Grosjean.
12: Kevin Magnussen.
13: Esteban Gutierrez.
14: Jolyon Palmer.
15: Carlos Sainz.
16: Pascal Wehrlein.
17: Felipe Nasr.
18: Esteban Ocon.
19: Daniil Kvyat.
20: Marcus Ericsson.
21: Lewis Hamilton.
22: Fernando Alonso.

Dermed er vi færdige med denne live opdatering fra kvalifikationen, fortsat god lørdag og vi læses ved i morgen.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Nico Rosberg Mercedes AMG
SS
1:48.019 12
2. Max Verstappen Red Bull Racing
SS
1:48.407 12
3. Kimi Räikkönen Ferrari
SS
1:47.912 13
4. Sebastian Vettel Ferrari
SS
1:47.802 14
5. Daniel Ricciardo Red Bull Racing
SS
1:48.407 12
8. Valtteri Bottas Williams
SS
1:48.655 12
9. Jenson Button McLaren
SS
1:48.700 15
10. Felipe Massa Williams
SS
1:47.738 12
Udelukket efter perioden
11. Romain Grosjean Haas F1 Team
SS
1:48.751 12
13. Esteban Guiterrez Haas F1 Team
SS
1:48.748 12
21. Lewis Hamilton Mercedes AMG
SS
1:50.033 4
22. Fernando Alonso McLaren
SS
0:00.000 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Belgiens GP: 3. frie træning. Kimi hurtigst Straf, straf og endnu en straf »