Underskrevne Formel 1-kontrakter er ikke, hvad de har været…
Flere medier, bl.a.
planetf1.com,
den italienske udgave af motorsport.com og
essentiallysports skriver, at George Russell ikke skal regne med, at han sidder sikkert i Williams-sædet næste år.
Sergio Perez og dennes mexicanske sponsorer lurer nemlig på Russells sæde hos Williams, og åbenbart overvejer det kronisk økonomisk trængte F1-team at smide Russell på porten til fordel for Perez og en håndfuld mexicanske pesos.
Rent sportsligt regnes George Russell som en kommende stjerne, der har Mercedes i ryggen. Russell har regelmæssigt banket både Kubica og Latifi i den langsomme Williams, men på trods af motorrabat fra Mercedes har han desværre ikke et stort checkhæfte med til teamet.
Det har Latifi og Perez til gengæld.
Williams duoen i 2020. George Russell til venstre og Nicholas latifi til højre
Copyright Williams F1
Medmindre Mercedes slår i bordet hos Williams, kan Russell altså ende med at måtte lave en Ocon, altså tage et ufrivilligt sabbatår.
Et vildt langt ude scenarie kunne også være, at Mercedes forfremmer George Russell, såfremt Lewis Hamilton vælger at forlade Formel 1 for at redde verden.
Det scenarie er dog i skrivende stund meget usandsynligt…