Ændringerne kommer på baggrund af, at banen skal leve op til FIM licensen for ‘bike racing’.
Der kommer nu grus på fem udvalgte steder på banen i svingene, La Source, Raidillon, Blanchimont, Les Combes og Stavelot. Udover det kommer der også en ny tribune oppe ved Eau Rouge/Radillon.
F1-kørere har længe sagt, at de foretrækker grusarealer som afkørselsarealer i stedet for ‘run-off’, hvor kørerne ikke bliver straffet på samme måde ved at køre af banen.
Mclaren-køreren, Carlos Sainz er glad for, at grus vender tilbage på Spa-banen.
Italiens Grand Prix 2020. Carlos Sainz Jr. sætter sin McLaren på tredjepladsen i kvalifikationen
Copyright McLaren
“Jeg føler, at den eneste ting Spa mangler, er grus og græs ved ‘exit kerbs’. Lige nu har vi for mange afkørselsarealer, hvor der ikke er nok risiko/belønning, og det er ikke godt nok på de moderne baner,” udtaler spanieren ifølge
motorsport.com
“Mere grus og græs i fremtiden, fordi det er lige hvad vi mangler. Det vil gøre banerne spektakulære at køre på igen.”
Det er en holdning som Williams-køreren, George Russell bakker op om.
Ungarns Grand Prix 2020. George Russell på Hungaroring
Copyright Williams F1
“Det er hvad racerløb handler om. Det handler om den spænding, at være på grænsen, og det at vide, ‘hvis du laver en fejl, så du bliver du straffet’. Desværre er der for mange baner, at de på grund af sikkerhedsmæssige årsager ikke giver dig den oplevelse, når man kører.”