Williams klager over straf

Carlos Sainz Jr. fik en 10 sekunders straf for en kollision med Liam Lawson. Dette var Sainz meget uenig i, og derfor har Williams nu appelleret straffen til FIA.

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 5/9 2025 klokken 10:09

Episoden skete på 26. omgang af det Hollandske Grand Prix - efter en safety car periode, blev løbet igen sluppet fri med Oscar Piastri i front.

Oscar Piastri tæt fulgt af Lando Norris. Hollands GP 2025Oscar Piastri tæt fulgt af Lando Norris. Hollands GP 2025
Copyright McLaren F1 Team


Sainz lå lige bag Liam Lawson i Racing Bulls raceren. Sainz forsøgte en overhaling på Lawson, men hans højre forhjul ramte Lawsons venstre baghjul.

Efter episoden, fik Carlos Sainz en 10 sekunder tidsstraf, hvilket teamet ikke var enige i. Derfor har teamet nu indsendt en appel efter reglen om "Right of review" (Ret til appel, red.) hvor FIA skal se på episoden igen.

Williams udtaler i en pressemeddelelse: "Det er vigtigt for os at forstå, hvordan vi skal køre løb i fremtiden, og vi håber på et positivt udfald."

Williams håber dermed at få afklaring på hvordan FIA ser på sådanne episoder, og dermed undgå den slags straffe fremover.

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde BMF1.dk sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

RELATEREDE NYHEDER