Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 2/1 2017 klokken 11:01
Talentet Pascal Wehrlein skal køre for Sauber i 2017, hvor han vil erstatte brasilianske Philipe Nasr, der nu står uden et sæde.
Wehrlein har længe været et af de varme navne til at overtage det ledige sæde hos Mercedes, efter Nico Rosberg overraskende meldte ud, at han valgte at stoppe på toppen.
Nu tyder alt så på, at Wehrlein har indset, at Mercedes ikke ser ham som den rigtige mand til sædet, hvorfor aftalen med Sauber er kommet på plads.
Alt tyder på, at Bottas, som ventet, tager Mercedes sædet, mens Felipe Massa gør come-back hos Williams, som mentor for den unge Lance Stroll.
Hos Manor, som angiveligt ligger i forhandlinger med Ron Dennis som ny ejer, har man således mistet begge kørere, efter Ocon officielt er bekræftet som Force India kører i 2017.
Nasr skulle angiveligt være kandidat til det ene sæde, mens Hyanto er kandidat til det andet. Begge kørere kommer med massiv sponsor opbakning.