Der har været stille omkring det ledige Mercedes-sæde i noget tid, fordi der har ikke været noget nyt på rygtebørsen på denne side af juleaften. Det kan der være flere grunde til, hvoraf den ene naturligvis er at det er juleferie for de fleste, så der ikke har været tid til at skrive om Mercedes-rygter. En anden og mere sandsynlig grund er også, at Mercedes selv har sagt der ikke bliver offentliggjort noget på denne side af nytår, men nu er der kommet nye informationer som gør at man godt kan tro de har fundet Rosbergs afløser.
Valtteri Bottas.
Copyright Williams F1
Køreren i førerposition til sædet er som bekendt Valtteri Bottas og hjemmesiden motorsport.com har kilder, som antyder at den finske kører var ude på et lille hurtigt julevisit inden jul. Turen gik angiveligt til Brackley, hvor Bottas besøgte Mercedes fabrikken. Det vides dog ikke om disse rygter taler sandt, men hvis de gør det, så kunne det godt være et tegn på, at Bottas skal kører for Mercedes i den kommende sæson.
Pascal Wehrlein.
Copyright Manor Racing
Lige pt. ser det meget ud til, at det bliver Valtteri Bottas som skal kører for Mercedes i den kommende sæson, sammen med Lewis Hamilton. Skulle man lege, at aftalen var på plads, kan det sætte gang i en kædereaktion, som får besat et par andre sæder. Bottas til Mercedes betyder sandsynligvis, at Felipe Massa vender tilbage til Williams, fordi den aftale stort set er på plads. Det kan dog også betyde at Pascal Wehrlein får det sidste sæde hos Sauber, så det dermed kun er de to Manor-sæder, som fortsat er ledige.