McLaren og Honda er hver for sig to parter som har nydt stor succes i Formel 1 gennem tiderne, men de to parter har også oplevet en masse succes sammen. I slut 80erne og start 90erne var McLaren-Honda en magtfaktor i Formel 1, hvilket gav en del VM-titler med Ayrton Senna og Alain Prost i bilerne. Derfor var der mange der fik nostalgiske drømme da det kom frem, at de to parter ville genoptage samarbejdet forude for 2014-sæsonen, men resultaterne har ikke givet anledning til at mindes de gode gamle dage.
Fernando Alonso foran Jenson Button
Copyright McLaren Media
2015-sæsonen var intet mindre end katastrofal, mens 2016-sæsonen var en del bedre. Derfor er Honda da også nogenlunde tilfredse med resultaterne fra sidste sæson siger deres Formel 1-chef, Yusuke Hasegawa.
"Vi er sådan halvt glade, selvom vi bestemt ikke er glade for vores nuværende position. Det er klart at vores ansatte er glade og det skal de også være, men vi kan heller ikke være tilfredse med vores nuværende position" lyder det fra Hasegawa.
John Surtees, Honda RA301, Syd Afrika 1968
Copyright Ikke sat!
Honda fik deres Formel 1-debut tilbage i 1964 og derefter var man en del af Formel 1-feltet i fem sæsoner. Her lykkedes det holdet at snuppe to sejre inden man valgte at trække sig ud. Siden da gik man over til at blive motorleverandør, hvor man hentede mange VM-titler med både McLaren og Williams i 80erne. I midten af nullerne fik teamet så endnu en gang et fabriksteam, hvor man formåede at hente en sejr inden man trak sig tilbage, grundet finanskrisen.