Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 20/12 2016 klokken 16:12
Ifølge de seneste rygter har Felipe Massa fået nok af at være væk fra Formel 1 efter kun en måned som pensionist.
I Mercedes' jagt på at få en hurtig erstatning for Nico Rosberg, har de i et stykke tid officielt bejlet til Bottas, der ellers var tiltænkt som Williams førstekører i 2017, hvor unge Lance Stroll overtager Felipe Massas sæde.
Nu ser det dog ud til at blive Bottas sæde, som Stroll overtager og Massa der bliver den unge canadiers lærermester.
Williams skulle have indgået en 5 millioner £ aftale med Massa, der således skulle være klar til at tage et år mere, hvis det ender med at Mercedes og Bottas bliver enige.
Mercedes forventes ikke at komme med en udmelding før sidst i januar måned, måske først til februar.