Vestager afviser klager over FIA

FIA’s godkendelse af salget af Formel 1 til Liberty Media har resulteret i, at EU-kommissionen er blevet bedt om at undersøge mulige interessekonflikter i transaktionen. Kravet afvises nu af EU-kommissær Margrethe Vestager.

FIA Formel 1-flag . Copyright Ewert Foto

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 28/2 2017 klokken 13:02

Det britiske europaparlamentsmedlem Anneliese Dodds bad tidligere på året EU-kommissionen undersøge, om der har været interessekonflikter involveret i forbindelse med salget af Formel 1 til amerikanske Liberty Media.

Årsagen til klagen skyldes, at Dodds mente, at FIA’s aktieandel på 1% i Formel 1 gjorde, at motorsportsorganisationen havde interessekonflikt i salget og derfor var inhabile til at godkende salget.

Kravet afvises nu af EU-kommissær Margrethe Vestager.

"Denne transaktion opfyldte ikke omsætningsgrænsen, der skal opfyldes, for at falde ind under Kommissionens jurisdiktion," siger Vestager.

Chase Carey, Liberty Media, og Bernie Ecclestone
Copyright Telegraph


Men Dodds opgiver ikke af den grund, oplyser hun til Autosport. Ikke mindst i lyset af Force India og Saubers klager til kommissionen over F1’s ledelsessystem og betalingsstruktur i forbindelse med præmiepenge til de små teams.

”Der er stadig seriøse spørgsmål at få svar på omkring den unfair fordeling af præmiepenge i sporten,” lød det efterfølgende fra Dodds.

Et af de nye klagepunkter er bl.a., at Formel 1, som er hjemmehørende i England, angiveligt favoriseres med lav skat. Således kan man nu med god grund forvente, at en ny sag – á la Apple og Googles skattesager i Irland – snart dukker op i medierne.

Læs mere om historien her.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kevin: Kun småting holdt os tilbage Barcelona pre-season test. Dag 2 - Status ved midd »