Kevin Magnussen formåede at køre 51 omgange i den nye Haas-racer under den første dags testarbejde op til den nye sæson.
Med en fjerde hurtigste tid er det godkendt arbejde af danskeren, som også selv var ovenud tilfreds med dagens arbejde.
"Der var nogle mindre problemer med bilen, men det er jo forventet og det er jo derfor vi tester," kom det fra Kevin Magnussen.
Barcelona 2017 pre-season test dag 1. Haas VF17
Copyright Haas F1
"Det forhindrede os i en smule kørsel, men det betød ikke så meget."
"Dagen i dag har været sjov og det er dejligt, at komme i gang igen, især efter at have set på den nye racer i et stykke tid," sluttede Kevin.