Toto nægter at give op

Efter at være blevet sat god og grundigt på plads af Red Bull i de seneste løb, kunne man forestille sig, at Mercedes var klar til at kaste håndklædet i ringen, men det nægter Toto Wolff er tilfældet.

Toto Wolff . Copyright Mercedes AMG

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/7 2021 klokken 10:07

"Vi har helt klart været på hælene, især i Østrig, men vi kommer ikke til at give op på sæsonen," udtalte Mercedes chef Toto Wolff efter løbet i søndags, hvor Max Verstappen kørte paradekørsel i front af feltet, med tid til et ekstra pitstop, så han nemt kunne sikre sig den hurtigste omgangstid også.

"Jeg er typen der vil gå ned med et brændende sværd i hånden, ikke før der absolut ikke er en chance for at vi kan vinde, vil jeg give op," tilføjede han.

Samtidig hører vi fra holdets store stjerne, Lewis Hamilton, at han er bange for at de opgraderinger der kommer til dem, til næste løb på Silverstone, ikke er nok til at få dem tilbage i kampen.

Med andre ord, så tror chefen stadig på at de kan være med, mens kørerne er begyndt at tvivle.

Efter at have været totalt dominerende i hele hybrid æren, hvor Ferrari og Red Bull konstant har været i benhård jagt, ser det ud til at Mercedes har svært ved at holde samme pres på de førende, som de andre havde på dem.

Mercedes har lagt det meste af deres fokus over på 2022 raceren, der bliver en helt ny type bil, men der bliver stadig udviklet lidt på den nuværende.

Toto Wolff nægter dog at se i bakspejlet, selvom det er tydeligt at kundeholdet McLaren, nærmer sig hans hold, med stormskridt.

"Vi kæmper om mesterskabet. Kampen bagud er ikke den vi har fokus på," sluttede Wolff.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Australiens F1-grandprix aflyses BMF1's Power Rating: Østrigs GP »