Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 8/10 2020 klokken 16:10
Der var stor frustration hos Lewis Hamilton og Mercedes F1-teamet sidste løbsweekend, da verdensmesteren øvede to prøvestarter under ‘open pitlane’.
Prøvestarterne medførte 2x 5 sekunders straf til Hamilton, og “klip” på sin licens (klip som senere blev ændret til en bøde til teamet). Det skyldes, at Hamilton øvede sine prøvestarter et sted der ikke var tilladt.
Derfor har ‘Race Director’ Michael Masi givet klare instrukser til kørerne, inden det går løs til Eifels Grand Prix denne weekend.
Hvis kørerne skal øve prøvestarter, så skal de gøre det efter pit-væggen slutter. Her vil der være markeret et orange bånd på muren på kørerens højre side.
Derfor skal de prøvestartende kørere holde til højre og lade andre kørere overhale venstre om - som det er kendt fra andre weekender.