Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 25/1 2021 klokken 15:01
Det skulle være så godt, når McLaren, efter at have brugt Honda og senest Renaults Power Units, skulle komme tilbage til Mercedes, men sådan føles det ikke helt hos det engelske hold, lige nu.
Sidste sæson var den bedste for McLaren, siden indførslen af hybrid-teknologien der tog V6 motorer med turbo med sig.
Honda var en ren katastrofe for holdet, der ikke formåede at få samarbejdet med japanerne til at fungere, samtidig med at Honda måske tog lidt for let på opgaven til at begynde med.
Renault startede også noget op af bakke, men sluttede meget stærkt af, med en motor der er rykket op blandt de stærkeste, tæt på Mercedes og Honda.
Men der er ikke nogen tvivl om, at det fortsat er Mercedes der har den stærkeste pakke, men det er bare ikke lige så let som det lyder, at skifte fra en producent til en anden.
Vægten er anderledes, hvilket betyder at McLaren-raceren fra 2020 alene af den grund, skal gentænkes kraftigt.
Som om at det ikke var slemt nok, så er kølingen på Mercedes-motoren også væsentlig anderledes, hvilket betyder at McLaren skal ændre på deres aerodynamik omkring den bagerste del af bilen.
Med andre ord. McLaren har travlt.