McLaren klager over tidsstraf

McLaren var tydeligt utilfredse over at Lando Norris fik en 5s straf på den sidste omgang under USAs Grand Prix. Straffen betød at Norris blev smidt at podiet og - meget værre - blev sendt ned bagved Max Verstappen i stillingen.

Austin GP: McLaren under løbet . Copyright McLaren

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 25/10 2024 klokken 08:10

McLaren har nu officielt indgivet en klage til FIA over straffen, da de mener at have nye og "væsentlige" beviser for at straffen bør ændres (dvs fjernes igen). McLaren har benyttet sig at FIAs "right to review" (ret til genvurdering, red.) som betyder at et team kan få revurderet en straf som ellers er givet under løbet, og normalt ikke kan appelleres. Hvis FIA er enige i at straffen skal genvurderes, vil McLaren blive indkaldt til en høring, senere.

McLaren har meddelt følgende:
"Vi mener, at der er et væsentligt og nyt element, som ikke var tilgængeligt for os på det tidspunkt, hvor beslutningen blev truffet.

"Vi har indsendt de relevante dokumenter til FIA og vil ikke udtale os yderligere, mens denne proces er i gang.

"Vi har den største respekt for FIA og dommerne for det vanskelige arbejde, de udfører, og vi værdsætter det åbne og samarbejdende forhold, vi har med dem."


USAs Grand Prix 2024. Podiet. Sejr til Charles LeClercUSAs Grand Prix 2024. Podiet. Sejr til Charles LeClerc
Copyright Red Bull Contentpool


USAs Grand Prix blev i øvrigt vundet af Charles Leclerc - som fik meget lidt TV tid under løbet pga duellen mellem Verstappen og Norris. Leclerc har op til Mexicos Grand Prix også kommenteret på straffen og Verstappens kørestil: "Han [Verstappen] efterlader aldrig noget plads til at du kan overhale og det er altid på kanten af reglementet...nogle gange lidt over. Og det gør disse kampe meget spændende. Dog synes jeg nogle af de ting vi så i Austin er noget der skal diskuteres med FIA så det er klart hvad vi kan gøre og ikke gøre. Det er en løbende proces som vi (kørerne, rec.) diskuterer med FIA."

USAs Grand Prix 2024. McLaren og Red Bull i duel. Max Verstappen forsvarede sin tredjeplads hårdtUSAs Grand Prix 2024. McLaren og Red Bull i duel. Max Verstappen forsvarede sin tredjeplads hårdt
Copyright Red Bull Contentpool


Max Verstappen ligger lige nu 57 point foran Lando Norris med kun fem løb tilbage i sæsonen.

Mexicos Grand Prix køres i denne weekend. Første frie træning kan ses kl 20:30 i aften.

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alonso rammer GP nr. 400 i weekenden Mexicos GP: 1. frie træning »