Max's nytårsfortsæt

Den unge Red Bull kører, Max Verstappen, har en klar målsætning for 2018. Den involvere Formel 1 sejre, mange af dem. Gerne nok til at han kan kalde sig verdensmester til November.

Max Verstappen fejrer sejren i Mexicos Grand Prix 2017. . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 2/1 2018 klokken 08:01

Hollandske Max Verstappen er ikke en ung mand uden selvtillid.
Det har han vist flere gange, men i 2018 er det ikke blot enkelte sejre, der er hans mål, men sejren af det hele.

Det er Verdensmesterskabet Max Verstappen har fokus på i 2018. Noget han selv tror er meget realistisk med den kommende Red Bull Aston Martin racer.

"Vi viste over den sidste del af 2017 sæsonen, at vi har en stærk bil, der kan vinde løb," kom det i et interview med en hollandsk avis.

"Vores tilgang til 2018 sæsonen, er anderledes, hvilket gerne skulle betyde, at vi vil være med helt fremme, helt fra sæsonstarten," tilføjede han.

Helmut Marco har tidligere fortalt, at man har ændret strategi på holdet, netop for at komme bedre fra start, hvilket betyder at Newey's sidste øjebliks opdateringer, ikke vil blive tilføjet til racerne, uden at de er gået gennem den test som holdet har defineret.

Ud over en mere stabil bil, så håber Verstappen også på, at Renault har fundet lidt flere heste, så de også er tættere på Mercedes med deres Power.

"Jeg håber at vi vil få lidt flere kræfter," kom det fra Verstappen. "Vi har helt sikkert bilen, som vi vil forbedre lidt, hvilket de andre selvfølgelig også vil."

"Jeg bliver nød til at kører, som jeg gør nu, men der er altid plads til forbedringer. Jeg vil helt sikkert gå efter mesterskabet i 2018," sluttede Max Verstappen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kevin: Kun Hülkenberg har brokket sig Nedbrud i 2017 er en fordel for 2018 »