Lillian skaber problemer på Zandvoort

Prognoser peger på ekstreme vejrforhold i forbindelse med træningerne op til Hollands Grand Prix på Zandvoort-banen.

Hollands Grand Prix - Sejr til Max Verstappen . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 23/8 2024 klokken 13:08

Fredagens træninger op til Hollands Grand Prix på Zandvoort byder på ekstreme vejrforhold, når F1 sender bilerne ud til de første træninger efter sommerpausen.

Årsagen er Lillian, navnet på et stormsystem, der fejer hen over den sydlige del af Storbritannien og det nordlige Europa, herunder også Danmark.

Den hollandske vejrtjeneste har udstedt en såkaldt 'Code Yellow’, og der forventes vindstød på op til 80-90 km/t samtidig med regn både i dag fredag samt lørdag. Temperaturen er omkring 20°C, og regnen forventes at aftage i løbet af eftermiddagen.

Hollands Grand Prix 2023 - Sejr til Max Verstappen i regnvejrHollands Grand Prix 2023 - Sejr til Max Verstappen i regnvejr
Copyright Red Bull Contentpool


"Der forventes kraftige vindstød i de nordvestlige og vestlige kystområder. Vinden vil aftage senere på eftermiddagen," siger den hollandske vejrtjeneste.

"Lørdag vil chancen for flere kraftige tordenbyger øges sidst på eftermiddagen og først på aftenen. Lokalt er der mulighed for (kraftige) vindstød og hagl."

Stejlkurven i sving 14 før mållangsiden på Zandvoort.Stejlkurven i sving 14 før mållangsiden på Zandvoort.
Copyright Pirelli Media


Vinden vil aftage en smule under regnbygerne, men hagl er ikke udelukket, tilføjer hjemmesiden:

"Under tordenbygerne kan der lokalt falde 10-20 mm regn i løbet af kort tid. Vindstød på op til 75 km/t er mulige under bygerne. Hagl på 1-2 cm kan også forekomme lokalt.”

Alt tyder altså på, at teamene indtil videre godt kan lade deres slicks-dæk blive på hylderne.

Nyheden opdateres…

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Wolff ser nu på 2026-mulighederne Jack Doohan til Alpine »