Rygterne havde svirret i længere tid, men nu blev det officielt: Lewis Hamilton er blevet slået til ridder af Queen Elisabeth II.
Dermed er han den tredje Formel 1-verdensmester fra England, der bliver slået til ridder.
Det skriver bl.a.
BBC med henvisning til den såkaldte
New-Year-Honours-List.
Den første Formel 1-kører, der blev slået til ridder, var Jack Brabham i 1978, derefter fulgte Jackie Stewart i 2001.
Hamilton er dog med sine 35 år den yngste F1-verdensmester, der modtager den særlige ære.
Ud over Brabham, Stewart og Hamilton er også grundlæggeren af Williams F1 Team Frank Williams og Patrick Head blevet slået til ridder i henholdsvis 1999 og 2015.
Desuden blev Formel 1-køreren Stirling Moss slået til ridder i 2000. Moss nåede dog aldrig at vinde F1-verdensmesterskabet. Stirling Moss døde den 12. april 2020.