Kevin i verdensklasse

For en gangs skyld er det ikke kun de danske medier, der flyder over med roser til Kevin Magnussen, efter en stærk indsats. Det gør flere af de store internationale medier også.

Kevin Magnussen . Copyright Haas F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 30/10 2017 klokken 20:10

Der er ikke mange danskere, som er i tivil om, at Kevin Magnussen udførte et sublimt stykke arbejde, da han fik sin HAAS-racer hjem som nummer 8 under Mexicos Formel 1 Grand Prix.

Men når Autosport i deres vanlige bedømmelse af kørernes indsats giver Kevin topkarakteren 10, som den eneste i feltet, bliver det ikke meget vildere.

Kevin Magnussen udtalte efter løbet, at han var enormt stolt over resultatet og at det føltes som en sejr, at slutte som nummer 8.

Det må man sige, at Autosport anerkender i deres bedømmelse af danskeren.

Kevin klar til race
Copyright Haas F1


Kevin stillede også til start, med et meget lille håb om at score point, da han havde kvalificeret sig i den dårligste tid af alle.

Men med lidt held i form af straffe til nogle af de foranliggende og endnu en superstart af ham, lykkedes det for ham at komme godt op gennem feltet som en af de få, der faktisk lykkedes med at overhale.

Kun Sebastian Vettel og Lewis Hamilton overhalede flere, efter deres tur ned bagerst i feltet, hvor det kun var Vettel, der kom forbi K-Mag.

Der er ingen tvivl om, at Kevin Magnussen-aktien er steget efter denne indsats, hvor han ikke satte et eneste ben forkert.

Nu skal han bare holde moment i de sidste to løb!

Hulken hulker bag Kevin
Copyright Haas F1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Verstappen kedede sig En legende fylder år »