Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 15/6 2022 klokken 11:06
Der er ingen tvivl om, at det er en meget glad Kevin Magnussen man møder i paddock i år.
At få lov til at komme tilbage til Formel 1, har i den grad fået den hurtige dansker til at vise en ro og selvtillid, som har fået det bedste ud af ham og holdet.
Men Kevin begynder nu at mærke, at HAAS er det samme lille hold, han forlod for 1½ år siden.
Ikke nok med, at man helt åbenlyst, har valgt ikke at komme med opgraderinger til raceren, før omkring sommerferien, nok først efter, så er det nu også begyndt at knibe med reservedele.
Det er ikke Kevin, der har været storforbruger af reservedele, men derimod holdkammerart Schumacher, der også som følge deraf, har fået en røffel, for hans manglende evne til at holde bilen på banen.
Uagtet hvem der har ødelagt hvad, så er det et fælles problem og det er det der bekymre danskeren.
Løbet i Canada, skulle, hvis de undgår større uheld, være det sidste med få reservedele, inden der igen bliver fyldt lidt på hylderne.
De få reservedele, er ikke udelukkende et tegn på en svag økonomi, men også et bevidst valg, for ikke at have dele på lager, der ikke kan bruges efter en opdatering.
Det betyder så også, at det er super vigtigt for Kevins chancer for at sikre holdet flere point, at de snart kommer med opdateringerne, så de igen kan få stabilitet på holdet.