Vælg hvilke cookies du vil tillade. Nødvendige cookies er altid aktive. Læs mere i vores cookiepolitik.
Nødvendige
Kræves for at siden fungerer. Kan ikke slås fra.
Analyse
Anonym trafikmåling via Google Analytics – hjælper os med at forbedre siden.
Marketing
Annoncer via Google AdSense. Uden marketing-cookies vises der stadig annoncer, men uden personalisering.
Dette års Formel 1-løb på Zandvoort var det sidste F 1-grandprix i Holland foreløbigt:
Sand i maskineriet
En forkølet Max Verstappen ødelagde sin afskedsfest på hjemmebane med en dum kørerfejl, der sendte ham i muren og de hollandske fans i chok.
Englands Grand Prix 2026. Max Verstappen P3 i sprintkvalifikationen
Copyright Red Bull Contentpool
Ferrari fik grus i maskineriet, da man åbenbart ikke formår at arbejde sammen som et team, hvilket betød, at Leclerc agerede stopklods for Hamilton, hvilket efter al sandsynlighed kostede en podieplacering. Ferrari begår simpelthen for mange fodfejl for at kunne være med helt fremme i den samlede stilling for både teams og kørere.
Mercedes havde måske sat næsen op efter en sikker løbssejr i Holland, men Mercedes-teamet tøver med opdateringer og sakker langsomt bagud i forhold til McLaren.
George Russell. Hollands GP 2026
Copyright Mercedes AMG / LAT Images
Haas udgik med begge biler og mister som altid moment i løbet af sæsonen, så Haas-teamet nu igen ligger i den tunge ende af feltet uden fart i bilerne og heller ingen mekanisk holdbarhed.
Albon og Sainz fejrede begge deres kontraktforlængelse med Williams og kørte ind i hinanden sidst i løbet. Det økonomisk pressede Williams-team bør nok sende regningen videre til kørerne.
Oscar Piastri lignede for præcist et år siden en stensikker F1-verdensmester, men på Zandvoort lignede han mest af alt en decideres andenkører hos McLaren, der har en verdensmester og vinder i Lando Norris.
Lando Norris – verdensmesterskabet i F1 er en realitet. Abu Dhabis GP 2025
Copyright McLaren F1 Team
Og Zandvoort-banen er nok fortid i Formel 1 – måske for altid. Og det på trods af Verstappen- og Formel 1-hype og millioner af euros, der er investeret i banen for ganske få år tilbage.
Arrangørerne har trukket stikket, selv om det såkaldte Formula One Management var villige til at fortsætte med Zandvoort på kalenderen.
Slut med Zandvoort - hvad gik galt?
Lando Norris fører an på Zandvoort. Hollands GP 2024
Copyright McLaren Media/LAT Photography
Kort sagt drejer det sig - som stort set altid - om økonomi:
Zandvoort er et af de få løb på F1-kalenderen, der klarer sig uden statstilskud og derfor må stå på egne ben – og det lykkes også fint takket være store sponsorer (såkaldte Founding Partners) og med et udsolgt event.
Den model har fungeret glimrende de sidste år, men arrangørerne er bange for, at interessen for F1 aftager i Holland:
Der har i flere år været rygter om, at Max Verstappen ville stoppe i Formel 1, selv om den tidligere firedobbelte F1-verdensmester netop har forlænget med Red Bull indtil 2030.
Desuden er arrangørerne bange for, interessen på grund af det nye reglement falder i de kommende år – og før man får et kæmpe underskud vil man gerne stoppe, mens legen er god.
Zandvoort kommer heller ikke på tale som et løb i rotation hvert andet år, fordi det ville være for dyrt og for kompliceret.
Alex Albon. Hollands GP 2026
Copyright Williams F1
Arrangørerne af Zanvoort har før signaleret, at hvis et F1-grandprix skulle udgå – som f.eks. løbene i Mellemøsten på grund af krige eller uroligheder – så kunne Holland melde sig som afløser.
Men den mulighed ser heller ikke ud til at være realistisk, for det tager seks uger at forberede banen til Formel 1, f.eks.at bygge tribunerne op, og her kan man finde bedre løsninger i Europa på kort sigt.
Og som Formel 1-fan gør det ondt at se en klassisk Formel 1-bane forvinde fra kalenderen, der har sørget for god underholdning og været ikonisk takket være sine genkendelige stejle sving og kurver.
Zaandvoort gjorde ondt - på flere planer
Derfor har det gjort ekstra ondt på Verstappen at måtte udgå på grund af en kørefejl fra sit sidste løb på hjemmebane.
Apropos ondt: Mens Hadjar havde brækket sit håndled og måske heller ikke når at blive klar til Imola om ca. 2 uger, så sprang Liam Lawson ind og gjorde det overraskende nok decideret fremragende.
F1 75 præsentation af Red Bull. Liam Lawson
Copyright Red Bull Contentpool
Lawson blev som bekendt fyret fra Red Bull 2025 efter kun to løb, hvilket sikkert har gjord ondt på racersjælen, men som reservemand for Hadjar overbeviste Lawson med at være lige efter Verstappen i kvalifikationen og hente point til sit gamle team.
Yuki Tsunoda var også tilbage hos Racing Bulls og kørte også fornuftigt efter et par måneders fravær fra Formel 1.
At de to tidligere Red Bull-kørere kørte så fremragende uden præstationsangst på skuldrene fra teamets side viser måske, at kulturen hos Red Bull har påvirket tid efterhånden mange tidligere Red Bull-køreres præstationer negativt.
Noget kunne altså tyde på, at Helmut Markos fravær fra Red Bull har en positiv effekt på enkelte køreres præstationer.
Til gengæld virker McLaren og især Lando Norris til at være tilbage. Norris tog en overbevisende sejr i Holland, mens hans teamkammerat ikke formåede at følge med.
Er Aston Martin med igen?
Det er nok stadig for tidligt at sige, om Aston Martin virkelig har fået løst problemerne med deres problembil i år:
Fernando Alonso på vej ned i sin Aston Martin. Hollands GP 2026
Copyright Aston Martin Aramco F1 Team
Fernando Alonso hentede ganske vist to point på Zandvoort, men det skete bl.a. på baggrund af defekter hos andre teams, men Aston Martin er da i det mindste ikke længere håbløst sidst – så det er selvfølgelig fremskridt.
Næste Formel 1-løb er på Imola den 6. september, og her må vi får se, om Max Verstappen kan gentage succesen fra sidste år og blive den overraskende vinder løbet, eller om hollænderen igen er chanceløs – som på hans hjemmebane Zandvoort, hvor F1 ikke vender tilbage igen.
Desværre.