Vælg hvilke cookies du vil tillade. Nødvendige cookies er altid aktive. Læs mere i vores cookiepolitik.
Nødvendige
Kræves for at siden fungerer. Kan ikke slås fra.
Analyse
Anonym trafikmåling via Google Analytics – hjælper os med at forbedre siden.
Marketing
Annoncer via Google AdSense. Uden marketing-cookies vises der stadig annoncer, men uden personalisering.
Circuit Zandvoort har gode traditioner for spændende F1-løb, hvor der denne gang også var et sprintløb på menuen.
Længere nede på siden bringer vi vores sædvanlige Power Rating over kørernes indsatser, men forinden foretager vi lige nogle nedslag i udvalgte køreres præstationer.
Lando Norris vandt løbet med en taktisk perfekt kørsel, hvor han udnyttede friske dæk til at overhale Antonelli og Hamilton sent i løbet. Herfra opbyggede verdensmesteren en pæn afstand de forfølgende biler fra Mercedes.
Fernando Alonso gjorde nærmest det umulige, da han kørte sin opdaterede Aston Martin ind i pointene med en mesterlig blanding af forsvar og dækmassage.
Nico Hülkenberg foran Alex Albon. Hollands GP 2026
Copyright Audi AG
Nico Hülkenberg leverede stærkt på to måder. Dels undgik han, med en spektakulær undvigelsesmanøvre på Gabriel Bortoleto efter Max Verstappens dramatiske crash på første omgang, men det var også imponerende at se tyskerens kørsel fra P13 til P8, da det ternede flag faldt.
Lewis Hamilton viste solid kørsel, men det var desværre ikke tilstrækkeligt, for igen blev man vidne til et af Ferraris strategikoks, hvilket i sidste ende kostede den syvdobbelte verdensmester muligheden for at angribe Russell.
Det samme kan faktisk siges om Charles Leclerc i den anden Ferrari, hvor monegaskeren foretog nogle stærke overhalinger, ikke mindst på Russell, men et langsomt pitstop kostede ham positioner.
Lewis Hamilton. Hollands GP 2026
Copyright Ferrari Media
Alpine kom til Holland med nye opdateringer og Pierre Gasly var udpeget til at afprøve dem. Franskmanden kæmpede sig flot ind i pointene trods hård konkurrence.
Der gik et suk igennem hovedtribunen, hvor Max Verstappen lavede en af sine meget sjældne fejl, da han i sving 14 ramte den våde asfalt i bunden af den stejle kurve, hvilket sendte ham i barrieren og ud af løbet, inden det rigtigt var begyndt..
Carlos Sainz klodsede i det med kollisionen på holdkammeraten Alex Albon, hvilket kostede spanieren en 10-sekunder straf og sikkert også en debriefing i en trykket atmosfære med dårlige vibrationer.
Franco Colapinto. Hollands GP 2026
Copyright Alpine F1
Arvid Lindblad, Racing Bulls, og Franco Colapinto, Alpine F1, skal slås over fingrene for deres amatøragtige overhalinger under dobbelt-gult flag, hvilket da også gav begge kørere straffe og efterfølgende klip i superlicensen.
Pointene i vores Power Rating er et subjektivt skøn fra samtlige skribenter og baseret på præstationerne under kvalifikation (20%), sprint- og grandprix med hovedvægten på det sidste. 10 point er maksimum og kolonnen til højre viser standardafvigelsen mellem skribenternes bedømmelser, hvor 0,0 viser fuld enighed.
PLACERING | KØRER | RATING | STD.AFVIGELSE |
1. | Lando Norris | 10,0 | 0,10 |
2. | George Russell | 9,2 | 0,17 |
3. | Kimi Antonelli | 9,2 | 0,24 |
4. | Lewis Hamilton | 9,2 | 0,14 |
5. | Nico Hülkenberg | 9,2 | 0,19 |
6. | Fernando Alonso | 9,1 | 0,21 |
7. | Liam Lawson | 9,1 | 0,10 |
8. | Pierre Gasly | 8,7 | 0,57 |
9. | Charles Leclerc | 8,7 | 0,14 |
10. | Yuki Tsunoda | 8,5 | 0,51 |
11. | Arvid Lindblad | 8,1 | 0,15 |
12. | Gabriel Bortoleto | 8,0 | 0,26 |
13. | Oscar Piastri | 6,6 | 0,49 |
14. | Franco Colapinto | 6,3 | 0,29 |
15. | Max Verstappen | 6,1 | 1,01 |
16. | Sergio Perez | 6,0 | 0,00 |
17. | Valtteri Bottas | 5,7 | 0,91 |
18. | Oliver Bearman | 5,5 | 0,50 |
19. | Carlos Sainz | 4,8 | 0,29 |
20. | Alex Albon | 4,8 | 0,29 |
21. | Lance Stroll | 4,8 | 0,50 |
22. | Esteban Ocon | 4,3 | 0,48 |
Giv din egen mening til kende på vores Facebook-side.