Formel 1-eksperten: Har Toto Wolff bare fået nok?

I 2020 sæsonen kom det flere gange frem, at Toto Wolff ville arbejde mindre og kraftigt overvejede at trække sig fra posten som chef for Mercedes Formel 1-hold. Er det det vi ser resultatet af nu?

BMF1 i pitten på Monza . Copyright Lea Anna Petersen

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/6 2021 klokken 08:06

At vinde et konstruktør verdensmesterskab i Formel 1 er det største en Formel 1-chef kan opnå.

Når man vinder det anden gang, viser man at man er i toppen af spillet. 3. gang understreger det. Her efter begynder de fleste af føle sig urørlige.

Toto Wolff fik sammen med Niki Lauda lagt en platform, der var så stærk, at de har været urørlige i toppen af Formel 1. Så urørlige, at Wolff i 2020-sæsonen kraftigt overvejede at træde tilbage som chef med en tro på at holdet, som han selv er medejer af, sagtens kunne køre videre uden ham og fortsat vinde mesterskaber.

Men da han valgte at blive hjemme under et par løb, sidst i 2020 sæsonen, blev det hurtigt tydeligt, at Toto er det smøremiddel, der får den mægtige Mercedes-maskine til at fungere optimalt.

Toto WolffToto Wolff
Copyright Mercedes AMG


I 2021 sæsonen er Toto fuldt tilbage, men virker ikke helt så tændt som i tidligere sæsoner og han ligner en mand, der har svært ved at forstå, at hans hold, pludselig ikke er totalt dominerende.

Mercedes laver fejl, vi aldrig har set fra dem før, hvilket betyder, at Hamilton, der efterhånden ligner den eneste kører, der virkelig bærer holdet frem, begynder at tvivle på sit hold.

Samtidig er der ingen tvivl om, at Red Bull for alvor har meldt sig ind i kampen, med et chassis der fungerer optimalt med de nuværende aerodynamiske regler og Honda-motoren, der er bedre end nogensinde før.

Alt dette har vist nye sider af Toto Wolff.

Han er begyndt at kritisere sit hold, offentligt. Han er begyndt at tvivle på sig selv og ikke mindst folkene omkring sig, samtidig med at han begynder at pege fingre af de andre, primært Red Bull, frem for at se indad.

Det helt store spørgsmål er, om Toto Wolff ikke bare burde have valgt at have trådt tilbage sidste år frem for at tage to år mere?

To år mere betyder, at han kan få kørt de kommende nye Formel 1-biler ind, der kommer i 2022, inden han overgiver ledelsen til en anden. Men det ville måske være bedre at have den anden person inde nu, som så kunne tabe 2021-sæsonen uden at det går så slemt ud over holdets ry, for så at have styr på det hele igen i 2022.

Lige nu ligner Wolff en mand, der ikke rigtigt gider mere, er hårdt presset af at skulle slå tilbage i det nuværende mesterskab, samtidig med at han skal udvikle en helt ny bil til 2022-mesterskabet.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Frankrigs GP: Løbsresumé Modig sejr til Verstappen Mick: Næste gang skubber jeg Mazepin af banen »