Flere problemer hos McLaren

Til trods for en ny motorleverandør, ser det ikke ud til at gå meget bedre for McLaren, der i løbet af denne uge, har måtte skifte motor 5 gange. Er det McLaren der er problemet?

McLaren MCL33 . Copyright McLaren Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/3 2018 klokken 14:03

Vi skriver helst positivt om testene, især her kun to uger inden sæsonstart, hvor vi bare glæder os helt vildt til at se et Formel 1 løb igen.

Men når det kommer til McLaren, så er det bare svært at få de helt positive briller på.

Skiftet fra Honda til Renault, skulle sikre McLaren den oprejsning de så længe har søgt, men det lader ikke til at være tilfældet.

Mens Red Bull og Renault selv, blæser rundt på banen uden de store problemer, har McLaren nedbrud efter nedbrud på de Renault motorer som der er lagt i deres racere.

Hos Toro Rosso, som har overtaget Honda som motor leverandør, er de ovenud lykkelige for samarbejdet, som de har meget få udfordringer med.
Faktisk ser det ud til at de er rykket et godt stykke op i feltet.

Så set udefra, ser det ud til, at det er McLaren der er problemet, især da Alonso her på sidste testdag, igen må parkere sin racer, efter blot 9 omgange.

Hvis ikke der hurtigt kommer styr på McLarens udfordringer, skal vi næppe forvente at Alonso bliver året ud.
Vi skal nok heller ikke forvente at Eric Boullier bliver året ud, men hans afgang vil næppe være frivillig.

Men McLaren har det der skal til i ressourcer for at de kan komme tilbage, så lad os se i Melbourne, om de kan komme frem til startgridden.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kevin: Formel 1 bør have et budgetloft Tider fra den sidste testdag i Barcelona »