Ron tror fortsat på Kevin

McLarens CEO Ron Dennis udtaler, at han stadig tror fuldt og fast på, at Kevin Magnussen bliver Formel 1 verdensmester en dag, selvom han har sat hans karriere på pause.

Ron Dennis . Copyright Allan Haslund

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 15/12 2014 klokken 09:12

Ron Dennis har efter degraderingen sagt, at Magnussen vil være tilbage i formel 1 i 2016, selvom både Button og Alonso har en flerårig aftale med McLaren.

”Kevin havde en fantastisk debutsæson, og jeg er sikker på, at han vil vende tilbage med ekstra styrke efter et års pause,” kom det fra Dennis.

Dennis valgte at sammenligne Kevin Magnussens Formel 1 start med Fernando Alonso og Mika Häkkinen, der begge var gennem det samme, for senere at blive verdensmestre.

”Han er så ung og har så megen tid foran sig, det skal nok blive godt for ham,” sluttede Ron Dennis.

Også holdchef Eric Boullier udtalte efter pressemødet i torsdags, at han har været imponeret over danskerens indsats, og at han er helt sikker på, at hans Formel 1 karriere langt fra er slut.

”Kevin har vores fulde opbakning,” kom det yderligere fra Boullier, der ikke vil udelukke, at Kevin kommer tilbage til Formel 1 i 2016 på et andet hold, da både Button og Alonso har sikret sig en flerårig kontrakt. Meget vil dog afhænge at McLaren-Hondas 2015 sæson.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Dennis tegner og fortæller: Derfor tog det tid Haas klar til at byde på Marussia »