Haas klar til at byde på Marussia

Gene Haas, manden bag det kommende amerikanske Formel 1 hold, vil byde på stumperne af Marussia holdet, der sættes til salg i forbindelse med realiseringen af konkursboet. Det vil hjælpe 2016 holdet godt i gang.

Jules Bianchi . Copyright Marussia F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/12 2014 klokken 08:12

Det koster rigtigt mange penge at udvikle en Formel 1 bil, det er der næppe mange, der er i tvivl om. Derfor søger det nye amerikanske hold, Haas Racing, nu en genvej til succes.

Marussia gik tidligere i år konkurs, til trods for, eller måske netop på grund af, at de havde haft den bedste sæson i holdets historie.

Efter det uhyggelige uheld på Suzuka, hvor Jules Bianchi havde en fatal afkørsel, gik det helt galt for holdets økonomi, hvilket sendte dem under administration.

I modsætning til Caterham, der led samme skæbne, viste det sig hurtigt, at der ikke var nogen vej tilbage for holdet, hvorfor en endelig konkurs var uundgåelig.

Nu er boet ved at blive gjort op og solgt som stumper, hvilket Gene Haas så vil benytte sig af til at komme billigere i gang.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ron tror fortsat på Kevin Gutierrez skifter til Ferrari »