• Forside

Hamilton til Midland F1?

Midland F1 har meldt ud, at der er på udkik efter en ny motor leverandør, efter det nærmest er officielt, at Toyota vil levere motorer til Williams fra næste sæson.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 14/7 2006 klokken 12:07

Nu er der meget der tyder på at det bliver Mercedes der vil tage over, med Lewis Hamilton som en ekstra ballast.

Ferraris Ros Brawn har udtalt, at det vil ødelæggende for Lewis Hamilton at blive sat på hold med Fernando Alonso i sin første sæson, efter der har været mange spekulationer fremme om, at Hamilton allerede i år, vil få sin debut ved siden af Kimi Räikkönen.

Der er stort pres på Ron Dennis, for at få den unge brite ind i Formel 1, efter at han i lang tid, har været massivt støttet af Mercedes. Men at sætte ham ind i en McLaren ved siden af Fernando Alonso eller måske tidligere ved siden af Kimi Räikkönen, vil næppe være fremmende for selvtilliden.


Hamilton kan meget let blive ny MF1 pilot

Mere oplagt kunne Midland F1 være det hold, der vil give Hamilton sin Formel 1 debut.
MF1 har meldt ud, at de nok er på udkik efter en ny motorleverandør og at de ikke vil have noget imod, at der er en pilot med i handlen.

Det kunne tyde på, at de enten har set muligheden med Mercedes og Hamilton, eller at de måske allerede har indgået en aftale med Mercedes og Hamilton. Der er selvfølgelig andre muligheder, men denne er ret oplagt, for alle parter.

Der er også muligheden for, at MF1 helt bliver solgt til Mclaren, der på den måde, vil få sit eget junior hold, i stil med Red Bulls STR!
En ting der dog er ret sikker, er at vi vil se Lewis Hamilton i Formel 1 i 2007.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER