• Forside

Ingen ønsker erfaring i Formel 1

Villeneuve er fremme med noget der minder om et tudefjæs, når han udtaler, at Formel 1 holdene kun kikker efter unge talenter og dermed helt overser de erfarne piloter i Formel 1. Der er simpelthen ikke plads til det grå guld, ifølge canadieren.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 14/7 2006 klokken 09:07

Jacques Villeneuve kommer med udtalelserne, efter Juan Pablo Montoya har forladt sporten for at søge lykken i NASCAR og henviser til, at unge talenter som Nico Rosberg og Lewis Hamilton, måske er hurtige, men deres manglende erfaring betyder, at de ikke er stabile nok.

”Spørgsmålet om Montoya vil blive savnet, finder vi først ud af, når vi ved hvem der vil erstatte ham,” kom det fra Jacques Villeneuve. ”Men hvis vi kikker på trenden, bliver det jo nok en 20-årig ung fyr, der kommer direkte fra Formel Ford.”

Jacques udtaler også, at han mener der er mange af holdene, der tror de nemt kan finde en usleben diamant blandt de unge piloter i de mindre Formel klasser, for derefter at slibe dem til, så de passer direkte ind på deres hold.

”Men de glemmer, at når de først er blevet gode, så kommer der et andet hold og snupper dem,” lyder det en anelse bittert fra canadieren, der lige nu ser ud til at følge Montoya til NASCAR.

Han har dog misset, at DC nok tager et år mere hos Red Bull.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER