Red Bull giver Renault skylden

De regerende verdensmestre fra Red Bull Racing giver Renault skylden for alle deres problemer. Så meget, at de efter sæsonen vil sende en stor regning til motorgiganten.

Christian Horner og Dr. Helmut Marko . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Nicolai Hald Jepsen (nhj@bmf1.dk) d. 31/5 2014 klokken 11:05

Dr. Helmut Marko sagde til pressen den anden dag, at Renault var roden til alle problemerne i teamet, og at Renault nok skulle komme til at betale for det hele.

Diskussionerne mellem Renault og Red Bull er en af de mange grunde til, at teamet nu leder efter en ny motorleverandør til næste sæson. Og denne leverandør-mulighed kunne godt tilfalde VW, hvis man spørger Helmut Marko.

Sebastian Vettel. Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Renault har haft en forfærdelig start på denne sæson med de nye V6 turboladede motorer. Først med lyden og derefter med holdbarheden.

”Lyden er der ikke meget at gøre ved, det er et faktum, som folk må lære at leve med, men holdbarheden er et kæmpe problem,” udtaler Helmut Marko.

”Sæsonen er ikke ovre endnu, men den har allerede kostet os mange penge i reparationer. Vi kan ikke give al skylden til Renault, da alt kan ske i motorsport, men listen med de punkter, som de er skyld i, er lang.”

”Skaderne for denne sæson er allerede sket og kan ikke rettes meget op. Vores økonomiske afdeling tæller pengene op til slut i denne sæson, og så må vi se, hvor meget vi har tabt,” runder Helmut Marko af.

Renault har valgt ikke at kommentere på denne sag.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Besparelser kan ramme tests Räikkönen: Jeg vil det her »