Honda vil købe McLaren

Når Honda kommer tilbage til Formel 1 i 2015 efter 6 års fravær, vil det ikke blot være som motorleverandør til McLaren, hvis det er op til japanerne selv.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/5 2014 klokken 09:05

Honda forlod Formel 1, da finanskrisen startede i 2008, men i 2015 er de tilbage, og det skal ske med maner.

McLaren har gennem de seneste år kæmpet med deres biler, og resultaterne har langt fra været der, hvor McLaren gerne ser sig selv.

Det betyder, at sponsorerne ikke længere står på nakken af hinanden for at blive en del af McLaren, hvilket vi tydeligt har set i denne sæson, hvor der har været forskellige sponsorer på deres racere i hvert løb, der er afviklet indtil nu.

Når Honda så kommer tilbage til Formel 1 i 2015 hos McLaren, vil der være en rigtig fin stor reklameplads ledig på siden af McLaren raceren, hvilket de har tænkt sig at udnytte til fulde.

Rygter siger tilmed, at Honda har en plan om at købe sig ind i holdet, som Mercedes i sin tid gjorde, hvilket giver god mening.

Hondalogo

Det er dog stadig rygter, som næppe vil blive hverken be- eller af-kræftet indenfor den nærmeste tid. Men rygtet skulle angiveligt komme fra kilder i Japan, der er tæt på Honda-fabrikkens motorsportsafdeling.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Caterham afviser salg Rosberg del af opvisningsuheld »