Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/5 2014 klokken 12:05
Noget kunne tyde på, at Kimi Räikkönen har problemer med Kevin Magnussen, efter at de et par gange tidligere har været i nærkontakt.
Den finske Formel 1 stjerne vil ikke sige undskyld til Kevin efter hans oversatsede overhalingsforsøg i Monacos snævre gader, der sendte dem begge flere pladser bagud i løbet.
Ikke nok med at Kimi lavede et overoptimistisk overhalingsforsøg på Kevin, så var finnen også dum nok til at bakke op på Kevins frontvinge i forsøget på at komme videre, selvom han kunne se danskeren bag sig.
”Jeg ved ikke, om han havde drukket,” kom det efterfølgende fra Kevin. ”Han opførte sig meget mærkeligt.”
”Han bakkede op på min frontvinge, hvilket betød, at jeg blev nødt til at holde stille, til han var kørt frem igen, ellers havde jeg knækket vingen. Det kostede os begge ekstra tid,” kom det fra danskeren, der ud over problemerne med Kimi Räikkönen også havde motorproblemer, der dog heldigvis gik i sig selv igen.
Kevin forventer ikke at få en undskyldning af Kimi, selvom alt tyder på at det er Kimis tur til at få nogle point i den sorte bog, der ultimativt kan udløse en løbsstraf.
Om der tilfalder Kimi en form for straf, ud over straf point, inden næste løb, er der ikke kommet noget ud om endnu.