Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/5 2014 klokken 10:05
”Det kan godt være, at det ikke er noget særligt for så mange andre, men for os føles en 9. plads som en sejr,” kom det fra franskmanden efter Monacos Grand Prix.
Bianchi håber på, at placeringen i Monacos Grand Prix vil føre mere med sig, og at han vil få en chance for at komme op i et bedre hold.
”Det kan kun hjælpe, men vi må se, hvordan resten af sæsonen udformer sig,” kom det fra den meget glade kører.
De 2 point, Bianchi sikrede Marussia, har sendt dem frem i kampen om mesterskabet med Sauber og Caterham bag sig, hvilket betyder, at der er mange flere penge at hente for holdet, når TV pengene skal fordeles.
Marussia er nu det første af de nye hold, der får point. Caterham har været tæt på, men er rykket baglæns, mens HRT er ude af sporten igen.