Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 29/5 2012 klokken 10:05
Nico Rosberg sikrede sig i weekenden, andenpladsen i Monacos Grand Prix, mens Michael Schumacher måtte udgå af løbet som følge af manglende brændstoftryk.
At det var Schumacher der blev ramt af en defekt, er selvfølgelig en tilfældighed, men det er kendetegnende for Schumachers sæson i år.
Ross Brawn udtaler efter Monacos Grand Prix, at problemet med Schumachers bil på ingen måde har noget med tyskeren at gøre og heller ikke kan tilskrives kollisionen med Grosjean i starten af løbet.
”Da vi opdagede problemet med brandstoftrykket forsøgte vi at ændre på lidt opsætning og på den måde liste igennem, men han tabte over 5 sekunder på bare en omgang og røg hurtigt ud af pointene, hvorfor vi valgte at udgå,” kom det fra Brawn.
”Vi bliver nød til at komme til bunds med dette problem og gennemgå Schumachers racer komplet, for at finde ud af hvorfor det hele tiden er hans racer der bliver ramt af problemer, så vi kan komme til Canada med en så sikker bil som muligt,” tilføjede han.
Schumacher viste med sin Pole Position i Monaco, at han stadig er hurtig og har det der skal til for at vinde løb igen. Derfor er det også vigtigt at have en pålidelig bil.