Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 30/5 2012 klokken 09:05
Alan Jones, der er den hidtil seneste australier der er blevet verdensmester i Formel 1, opfordre Mark Webber til at rykke til Ferrari, hvis chancen byder sig.
Rygter siger, at den chance allerede har budt sig og det er op til Webber selv, om han vil overtage Massas sæde fra starten af næste sæson.
”Mark har allerede gjort en af de to ting som alle Formel 1 kørere vil opnå i deres karriere. Det ene er at vinde i Monaco, som han nu har gjort to gange, det andet er at kører for Ferrari,” kom det fra Jones.
”Jeg er ikke i tvivl om, at Mark er i et godt hold hos Red Bull, men hvis han tager endnu en sæson der, vil han igen være nummer to efter Vettel. Et skifte til Ferrari vil give ham bedre chancer for at vinde mesterskabet,” tilføjede australieren.
Med denne udtalelse mener Alan Jones åbenbart ikke, at Alonso vil kunne fastholde sin førstekører status, hvis Webber skifter over til den stejlende hingst.
Webbers nuværende chef, Christin Horner, mener dog ikke at Webber har nogen grund til at skifte hold og udtaler, at det nærmest er op til Webber selv, om han vil have endnu en sæson hos Red Bull.
”Jeg kan ikke se hvorfor han skulle ønske at forlade os. Han har det godt på holdet, som fungerer godt med ham. Han kender alle og alle kender ham. Vi er kun i starten af sæsonen og der vil ske meget i løbet af sæsonen og vi er utroligt glade for at have ham på holdet. Så det skulle kun være et spørgsmål om motivation der kunne få ham til at skifte,” kom det åbent fra Horner som en kommentar på rygterne.
Mark Webber selv, vil ikke kommentere på rygterne, som han siger der er nok af.