Monacos GP - Kvalifikation: Schumacher på pole

Formel 1 vender i denne weekend tilbage til den traditionsrige bybane i fyrstendømmet Monaco, hvor vi dækkede begivenhederne LIVE. Hurtigste mand var Michael Schumacher.

Michael Schumacher . Copyright Mercedes GP

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 26/5 2012 klokken 13:05

Velkommen til kvalifikationen til det traditionsrige Monacos Grand Prix på bybanen i Monte Carlo.

Fernando Alonso, Ferrari, og Jenson Button, McLaren, var hurtigste folk under gårsdagens træninger, men efter lørdagens træning kunne Nico Rosberg, Mercedes GP, trække sig tilbage som hurtigste mand.

Løbsvinderen fra Spaniens Grand Prix, Pastor Maldonado i Williams, havde en uheldig formiddag. Under en lidt for tæt kontakt med Sergio Perez, Sauber, lettede bilen, hvorefter den hamrede ind i barrieren i Casinosvinget og rev venstre baghjul af bilen. Rødt flag og efterfølgende 10-pladsers gridstraf til Maldonado.

En hård landing for sidste weekends triumfator og nul fish'n chips til Williams-mekanikerne.

Vue over Monaco. Copyright Lotus GP

Michael Schumacher ankom til kvalifikationen med en 5-pladsers gridstraf fra sidste løbsweekend, så den erfarne tysker kunne dermed højst opnå en P6, hvilket skulle vise sig at lykkes.

Ferrari har vist sig hurtige i træningerne lørdag, og overraskende med Felipe Massa som hurtigste mand.

Følg kvalifikationen herunder, som vi dækkede LIVE:

Q1
Nedtællingen til de første 20 minutter er startet og Pic, Marussia, og Vergne, Toro Rosso, er første folk på banen.

Der køres på Pirellis røde super softs og de gule soft-dæk.

3 minutter er gået og kun Vettel og Massa mangler at komme ud på banen.

Alonso er hurtigst med 1:17.218.

Perez kører i barrieren, river sit venstre baghjul af og får dermed ødelagt sin kvalifikation.

Rødt flag og uret er stoppet på 15.10.

Perez klager over, at han ikke kunne dreje, og gentagelser viser, at han tilsyneladende har ret. Mexicaneren har været blind passager i sin bil.

Grønt lys, og bilerne strømmer ud på banen igen.

Uden at have sat en tid skal Perez have en speciel tilladelse til at deltage i løbet i morgen. Placeringen baseres i givet fald på bedste træningstid.

10 minutter tilbage og Rosberg er hurtigst med 1:15.929. Maldonado næsthurtigst i 1:16.017.

Et minut senere er Schumacher hurtigst med 1:15.873.

Først nu kommer Raïkkönen ud på banen.

Rosberg er lige efter Schumacher med 1:15.900.

Begge Toro Rosso på de superbløde dæk. Nu også Hülkenberg og Senna.

5 minutter tilbage og i farezonen finder vi Räikkönen, Kovalainen, Petrov, Glock, Pic, de la Rosa og Karthikeyan.

Nico Hulkenberg hurtgist i Q1. Copyright Sahara Force India

Hülkenberg, Force India, nu hurtigst på sine supersofts med 1:15.418. Han følges af Grosjean i Lotus.

Raïkkönen under pres. Har derfor skiftet til supersofts men har kun 1 minut tilbage.

Finne klarer mosten, og kommer op på P5.

Tiden er gået og ude er Vergne, Kovalainen, Petrov, Glock, de la Rosa, Pic og... Karthikeyan. Perez er af gode grunde ude efter sit crash.

Hurtigst i Q1 er Hülkenberg fulgt af Kobayashi, Grosjean, Vettel, Schumacher, Raïkkönen, Rosberg, senna, Massa, Webber, Maldonado, di Resta, Hamilton, Alonso, Ricciardo og Button.

En lidt overraskende bagtrop, må man sige.

Vi venter på Q2 og de næste 15 minutters nedtælling.

Q2
Grønt lys og første folk på banen er Vergne og di Resta.

Mon ikke der køres på supersofts hele gridden rundt? Jo, samtlige 17 biler har foretaget samme dækvalg.

Rosberg ser ud til at sætte en hurtig omgang. Og det gør han med 1:15.022, hvilket burde give adgang til Q3.

Webber er nr. 2 med 1:16.13 fulgt af Hamilton, Massa, Alonso og Schumacher.

Gult flag, der sekunder efter slukkes. Vergne, i Toro Rosso, kører med en ødelagt forvinge.

8 minutter tilbage og Rosberg er stadig hurtigst nu fulgt af Webber, Hamilton, Alonso og Maldonado.

Vettel klager over at bilen hopper som en kanin og har for meget forvinge efter de nye supersofts. En tur i pitten til tyskeren.

Felipe Massa hurtigst i Q2. Copyright Ferrari Media

5 minutter tilbage og samtlige biler er i pit.

Alle nu ude på supersofts.

Massa hurtigst af alle i sektor 2. Kort efter hurttigste mand i 1:14.911.

Vettel kæmper stadig med sin kanin på en P9.

1 minut tilbage og Maldonado nu oppe på P3.

Raïkkönen slider og slæber på en P13. Kan han nå op?

Det kan han. Finnen er nu på den forjættede P10.

Q2 slutter med følgende kørere elimineret fra og med P11: Hülkenberg, Kobayashi, Button, Senna, di Resta, Ricciardo og Vergne.

Hurtigt var Massa fulgt af Rosberg, Maldonado, Webber, Schumacher, Alonso, Hamilton, Grosjean, Vettel og Raïkkönen.

Vi venter på Q3 og de sidste, hektiske 10 minutter.

Q3
Ingen tid at spilde. Rosberg og Maldonado er hurtigst ude på banen. Der skal sættes en poletid.

2 minutter er gået og kun Red Bull og Ferrari mangler at komme ud.

Maldonado hurtigst i 1:15.245, men det kan kun forbedres.

Det er Grosjean enig i og sætter hidtil hurtigste tid med 1:14.572.

5 minutter tilbage og Rosberg er nu hurtigst i 1:14.572.

Alonso har endnu ikke været på banen.

3 minutter tilbage og Rosberg får skiftet næse på bilen.

Alonso kører ud til en flyvende omgang.

Schumacher tilbage i pitten.

Vettel parkerer sin kanin i pitten. Sur kvalifikation for verdensmesteren.

Michael Schumacher hurtigst i Monaco. Copyright Daimler-Benz

1 minut tilbage. Hamilton hurtist i sektor 1 og 2.

Imens er Webber hurtigst i 1:14.381.

Schumacher hurtigst i 1:14.301, og den syvdobbelte verdensmester slutter som hurtigste mand. Suveræn kørsel, men desværre rækker det kun til en startposition som nr. 6 pga. af straffen fra sidste løb.

I radioen lyder den tidligere pensionist ret rørt over resultatet, og det er vi andre faktisk også. Efter en hel del uheld kan Schumacher endelig være tilfreds.

Startpositionerne i morgen bliver som følger: Webber, Rosberg, Hamilton, Grosjean, Alonso, Schumacher, Massa, Raïkkönen, Vettel og Hülkenberg.

Maldonado skal starte på P19 trods sin 9. hurtigste tid.

Vi slutter en spændende og temmelig uforudsigelig kvalifikation, der lover godt for løbet i morgen.

Følg vores LIVE-dækning af Monacos Grand Prix i morgen, søndag, fra kl. 14.00.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Monacos GP: 2. frie træning. Button hurtigst Monacos GP: Løbet - LIVE - Webber vinder »