Sergio Perez satte dagens hurtigste tid på et sæt bløde dæk. Fra morgenen af var det ellers Felipe Massa der lå i top, men den placering kunne ikke holde.
Jenson Button brugte ligeledes bløde dæk til at sætte sin tid, som kom over middag, idet han ikke nåede ret meget om formiddagen på grund af et hydraulikproblem. McLaren havde i middagspausen opdateret raceren en hel del, med blandt andet en ny forende.
Ricciardio i STR7 satte dagens 3. bedste tid på superbløde dæk, og i kvalifikations set-up.
Massas hurtige morgentid blev også kørt på superbløde dæk, og Ferrari beskriver udviklingen af F2012 som værende ”fornuftig.”
Massa tester Copyright Ferrari
Massa startede dagen med at samle data, og gik om eftermiddagen over til en fuld løbssimulation.
Red Bull har lavet nogle fundamentale ændringer på RB8. Nyt udstødningsdesign, som ligner en mellemting mellem McLarens og Saubers, en ny bagende, et nyt gulv samt ny frontvinge. Ændringerne er så omfattende, at de ikke lavede dem på deres racer i Barcelona, men fik en anden racer fløjet ind fra England.
Mark Webber Copyright Red Bull
Force India og Mercedes AMG arbejdede i dag på set-up. Force Indias tid blev lavet på superbløde dæk.
I modsætning til i går, var der kun et enkelt rødt flag, som Bruno Senna stod for.
Kimi Räikkönen fik ikke kørt vanvittigt meget. Det meste af formiddagen holdt han i garagen, da hans Lotus skulle have ny styring. Finnen var ikke tilfreds med den gamle. Derudover har E20 tilsyneladende fået ny frontvinge, bargeboards og gulv. Der bliver skam ændret meget på racerne i disse sidste dage.
Heikki Kovalainen viste igen at Caterham er i fremmarsh, da han forbedrede på gårsdagens tider, og sågar holdt Mark Webber bag sig.
Sidst på dagen begyndte det at regne, hvilket generede en del af tests der var planlagt fra de forskellige holds side.
Dagens uofficielle tider kan du se her:
Plac |
Kører |
Hold |
Tid |
Omgange |
1. |
Sergio Perez |
Sauber C31 |
1:22.094 |
114
|
2. |
Jenson Button |
McLaren MP4-27 |
1:22.103 |
44
|
3. |
Daniel Ricciardo |
Toro Rosso STR7 |
1:22.155 |
131
|
4. |
Felipe Massa |
Ferrari F2012 |
1:22.413 |
122
|
5. |
Paul di Resta |
Force India VJM05 |
1:22.446 |
108
|
6. |
Bruno Senna |
Williams FW34 |
1:22.480 |
111
|
7. |
Heikki Kovalainen |
Caterham CT01 |
1:22.630 |
64
|
8. |
Mark Webber |
Red Bull RB8 |
1:22.662 |
70
|
9. |
Nico Rosberg |
Mercedes W03 |
1:22.932 |
129
|
10. |
Kimi Raikkonen |
Lotus E20 |
1:25.620 |
43
|