En grim overraskelse i vente

Lewis Hamilton er ikke en mand der har ytret ret meget positivt om noget som helst det seneste halve år. Han mener dog at der er en grim overraskelse i vente.

Lewis Hamilton . Copyright McLaren Media

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 3/3 2012 klokken 10:03

Lewis Hamilton testede i går McLaren MP4-27, men nåede ikke tider der imponerer nogen som helst.

Han er dog alligevel selvsikker og tilfreds, både i sine udtalelser og i sit kropssprog, da han giver et kort interview med avisen, Daily Mail. Han mener at de andre står til at få en grim overraskelse når han får lov til at vise racerens fulde potentiale i Melbourne.

”Denne racer er hurtig. Hurtigere end sidste års racer, og med de brændstofmængder vi har kørt med, er vi konkurrencedygtige overfor de andre. Vi har været fokuseret på vores program, og vi tager ikke brændstof ud af raceren før vi er i Melbourne.” fortæller Hamilton, som også mener at hans privatliv er stabiliseret, og at han er både fysisk og psykisk i topform efter den stormfulde 2011-sæson.

Lewis Hamilton og Nicole Scherzinger har fundet sammen igen. Copyright McLaren Media

”Vi nærmer os enden af min testtid i raceren, og jeg føler mig klar og parat,” slutter Hamilton.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Barcelona test 2 – dag 2 Barcelona test 2 – dag 3 »