Kamui Kobayashis Sauber var på overarbejde i dag. Intet mindre end 145 omgange blev det til, og blandt disse omgange var også dagens hurtigste at finde.
Pastor Maldonaldo var dog ikke langt bagefter, og Di Restas Force India fik den tredje bedste tid, så selvom man ikke skal lægge for meget i testtider, må det alligevel være opmuntrende for midterholdene at slutte testen på denne måde.
Jean-Eric Vergne Copyright Getty Images/Toro Rosso
Den hurtigste blandt de klassiske tophold, var Jenson Button som kørte 115 omgange før han sluttede dagen med at forårsage et rødt flag i sessionens sidste minut. McLaren har dermed krydset 100-omgangsgrænsen på alle testens dage.
Massa er efterhånden blevet middelmådigt tilfreds med sin Ferrari, om end skarpe øjne på banen lagde mærke til at Ferrari stadig testede meget i aerodynamik, hvor de fleste andre er begyndt at arbejde på setup.
Mark Webbers Red Bull led i går af et gearkasseproblem, og det generede dem også i dag, hvorfor Red Bull kun nåede at køre 85 omgange, i nogle tider der ikke ryster ret mange.
Vergne var en lille smule hurtigere end Rosberg, men Rosberg nåede til gengæld at køre 139 omgange i Mercedesen.
Heikki Kovalainen måtte skifte sin motor i dag, og hans bedste tid var 4,6 sekunder efter de bedste. Det var til gengæld bedre end Marussia, som med et affjedringsproblem måtte opgive at komme på banen.
Dagens uofficielle tider er her:
Plac |
Kører |
Hold |
Tid |
forskel |
Omgange |
1. |
Kobayashi |
Sauber |
1m22.312s |
|
145
|
2. |
Maldonado |
Williams |
1m22.561s |
+0.249 |
134
|
3. |
Di Resta |
Force India |
1m23.119s |
+0.807 |
101
|
4. |
Button |
McLaren |
1m23.200s |
+0.888 |
115
|
5. |
Massa |
Ferrari |
1m23.563s |
+1.251 |
103
|
6. |
Webber |
Red Bull |
1m23.774s |
+1.462 |
85
|
7. |
Vergne |
Toro Rosso |
1m23.792s |
+1.480 |
92
|
8. |
Rosberg |
Mercedes |
1m23.843s |
+1.531 |
139
|
9. |
Kovalainen |
Caterham |
1m26.968s |
+4.656 |
70 |