Inkarnerede Williams-fans er måske uenige, men for de fleste er det nok en overraskelse at se Pastor Maldonaldo i Williams FW34 sætte sig på dagens bedste tid. Han gjorde det tidligt på dagen, og hans tid blev bare aldrig overgået.
Dagens næsthurtigste var også dagens mest effektive. Michael Schumacher kørte intet mindre end 127 omgange, heraf 59 i et stint. Imponerende når man tænker på at det er den nyeste racer i flokken, og at olielækager var et gentagende problem for Rosberg i går.
Michael Schumacher Copyright Mercedes GP
Kobayashi formåede at sætte dagens tredjebedste tid, og samtidig køre 99 omgange rundt på banen i dagens testsession, som ellers var præget af en del røde flag.
Jenson Button har overtaget McLaren MP4-27 fra Lewis Hamilton, og tilbagelagde 114 omgange i løbet af dagen. 74 af dem var om eftermiddagen, oftest i stints af 10 omgange, efterfulgt af korte besøg i pitgaragen.
Jean-Eric Vergne klarede femte bedste tid, og slog dermed både Mark Webber og Felipe Massa. De to sidstnævnte havde i øvrigt identiske tider, og var begge årsag til rødflagsepisoder, da deres racere gik i stå, Massa’s ved udkørslen af pitlane 2 minutter før lukketid, og Webbers i sving 8.
Vitaly Petrov Copyright Caterham F1
Di Resta kørte i dag for Force India, men kom ikke i nærheden af Nico Hülckenbergs tider fra i går.
De sidste 2 var henholdsvis Timo Glock i Marussia og Vitaly Petrov, som lader til at have svært ved at finde sig helt tilpas i vognen. Hans morgentider var helt ude i hegnet, men på et sæt bløde dæk lykkedes det ham at forbedre tiden en del.
Dagens uofficielle tider er her:
Plac |
Kører |
Hold |
Tid |
Forskel |
Omgange |
1. |
Maldonado |
Williams |
1m22.391s |
|
106
|
2. |
Schumacher |
Mercedes |
1m23.384s |
+0.993 |
127
|
3. |
Kobayashi |
Sauber |
1m23.582s |
+1.191 |
99
|
4. |
Button |
McLaren |
1m23.918s |
+1.527 |
114
|
5. |
Vergne |
Toro Rosso |
1m24.433s |
+2.042 |
78
|
6. |
Webber |
Red Bull |
1m24.771s |
+2.380 |
97
|
7. |
Massa |
Ferrari |
1m24.771s |
+2.380 |
84
|
8. |
Di Resta |
Force India |
1m25.646s |
+3.255 |
83
|
9. |
Glock |
Marussia |
1m26.173s |
+3.782 |
108
|
10. |
Petrov |
Caterham |
1m26.448s |
+4.057 |
70 |