En dag fuld af handling er nu afsluttet i Barcelona.
Mercedes startede dagen med at præsentere deres nye racer, for kort efter at smide en særdeles rutineret tysker i den for at starte arbejdet.
En anden tysker satte dagens hurtigste tid, skarpt forfulgt af en tredje tysker.
For at være mere specifik, var det Sebastian Vettel der klokkede dagens bedste tid, skarpt forfulgt af Nico Hülckenberg og for så vidt også Lewis Hamilton.
Hamilton program står i skarp kontrast til det McLaren lavede sidste år, idet han nåede at høvle imponerende 114 omgange ud af denne testdag. Sidste år kom McLaren aldrig i nærheden af den slags effektivitet.
Lewis Hamilton havde en travl dag. Copyright McLaren Media
Mere uheldige var Lotus. Som du kan læse andetsteds her på side havde de problemer med chassiset, og måtte sende det hjem til England. De fortsætter i morgen med det andet chassis, som allerede er sendt med ekspres-post fra Enstone.
Caterham løb også i problemer, da Kovalainen pludseligt standsede midt på banen og ikke kunne komme længere. Bilen blev repareret resten af dagen.
Ricciardo stoppede også på banen, men han havde på det tidspunkt allerede kørt 76 omgange, og regelmæssigt blandet sig i toptiderne. STR ser ud til at have lavet en helt fin racer i år.
Ferrari havde Alonso i vognen, og den cocktail kunne klare dagens 5. bedste tid. Ferrari har dog meldt ud på forhånd at stopurstider overhovedet ikke interesserer dem under disse dages test.
Tyskeren i den nye Mercedes var Michael Schumacher. Han nåede 51 omgange, hvoraf kun 8 af dem blev kørt om eftermiddagen. Hvilke problemer der kan have været, ved vi ikke.
Perez formåede at sætte sin Sauber ind på en tid et stykke foran Bruno Sennas Williams, og var indenfor 1 sekund fra Vettels bedste tid. Flot klaret.
Marussia havde Charles Pic i raceren, og han kørte med 121 omgange flest af alle, og dertil også langsomst af alle. Han brugte dog primært tiden på at vende sig til en Formel 1-racer, og kørte i sidste års Virgin-racer. Om Vettel var ude af bruseren før pic var færdig forlyder der dog intet om.
Dagens tider er her:
Plac |
kører |
Hold |
Tid |
Omgange |
|
1. |
Sebastian Vettel |
Red Bull RB8 |
1:23.265 |
79
|
2. |
Nico Hulkenberg |
Force India VJM05 |
1:23.440 |
97
|
3. |
Lewis Hamilton |
McLaren MP4-27 |
1:23.590 |
114
|
4. |
Daniel Ricciardo |
Toro Rosso STR07 |
1:23.618 |
76
|
5. |
Fernando Alonso |
Ferrari F2012 |
1:24.100 |
75
|
6. |
Michael Schumacher |
Mercedes W03 |
1:24.150 |
51
|
7. |
Sergio Perez |
Sauber C31 |
1:24.219 |
66
|
8. |
Bruno Senna |
Williams FW34 |
1:25.711 |
97
|
9. |
Heikki Kovalainen |
Caterham CT01 |
1:26.035 |
31
|
10. |
Romain Grosjean |
Lotus E20 |
1:26.809 |
7
|
11. |
Charles Pic |
Marussia MVR02 |
1:28.026 |
121
|