Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 4/5 2006 klokken 16:05
”Jeg er sikker på, at det vil blive et meget tæt og hårdt løb i weekenden,” kom det fra verdensmesteren. ”Styrkeforholdet i Formel 1, er langt tættere end pointstillingen antyder.”
”Michelin dækkene har været utrolig gode og konstante over hele sæsonen, hvorfor vi forventer endnu en stærk indsats med dem,” tilføjede han.
Alonso har samme tiltro til dækkene som Bob Bell, der er sikker på, at Europas Grand Prix, vil blive et løb med en Michelin bil som vinder.
En faktor som der ikke er mange der kender, er Ferrari. De startede sæsonen meget stærkt, gik derefter voldsomt ned i Australien, hvorefter de vandt på Imola.
Så hvilken Ferrari og Michael Schumacher det er der kommer til Nürburgring, er et stort spørgsmål.
”Ferrari har indtil nu været gode, på de samme baner som der var gode på sidste år, men vi ved faktisk ikke hvor konstante de er lige nu,” kom det en anelse nervøst fra Alonso, der indrømmer, at Michael Schumacher, alderen til trods, er en af hans hårdeste konkurrenter.
En ting der dog er sikker, det er at ingen, heller ikke Renault, kan afskrive Ferraris chancer for at genvinde titlen.