• Forside

Renault selvsikre

Inden vi skyder Europas Grand Prix i gang, melder Bob Bell fra Renault ud, at han er sikker på at vi igen vil se Renault løbe med sejren. ”Michelin laver simpelthen de bedste dæk til Nürburgring,” udtalte Bell.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 4/5 2006 klokken 16:05


De forsvarende verdensmestre fra Renault, er overbeviste om, at de igen vil slå Ferrari når Formel 1 feltet i weekenden indtager Nürburgring for at afvikle Europas Grand Prix.

Michael Schumacher i Ferrari, sikrede sig ellers sejren i San Marino, hvor de dog havde en hård kamp mod Fernando Alonso i Renault, helt til slutningen af løbet. Men Bob Bell udtaler, at Bridgestone og Ferrari havde sat alle sejl til, for netop at vinde dette løb, men forventer ikke at de kan holde afstanden ned til den franske duo.

”Der er ingen tvivl om, at Ferrari er hurtige,” udtalte Bell i et interview op til weekendens løb. ”De vil helt sikkert også presse os hårdt, men vores seneste test sammen med Michelin, giver mig troen på, at vi vil være meget stærke på Nürburgring.”

Bob Bell udtaler derfor også, at han forventer det er McLaren og Honda der vil presse dem mest, da de som bekendt også kører med Michelin dæk.

”Jeg forventer det bliver et Michelin løb, men man skal selvfølgelig aldrig afskrive Ferrari, der lader til at have en rigtig hurtig bil i år,” sluttede Renault chefen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER